26. april 2019
Retten i Nykøbing F
Foto: Martin Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu ligger hjemmerøverier hos nævningene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu ligger hjemmerøverier hos nævningene
Vordingborg - 10. januar 2019 kl. 15:57
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er seks nævninge og tre juridiske dommere, der skal tage stilling til næste skridt i den store sag om hjemmerøverier, som blandt andet har ofre flere steder i Sjællandskes område.

arrow Læs også: Dom i hjemmerøveri-sagen på onsdag

Sagen, der har kørt i retten i Nykøbing Falster siden 30. oktober, nåede torsdag så langt, at både anklager og de seks forsvarere nu er kommet med deres procedure i sagen, så torsdag eftermiddag kunne den ledende dommer overlade sagen til nævningene. Og at det er en kompleks opgave, nævningene nu kommer på, blev der ikke lagt skjul på:

- Som forsvaret også har været inde på, så er der mange forskellige udfaldsmuligheder, sagde dommer Jesper Stage Thusholt, inden han rundede dagen af i retten.

Kommentaren faldt som reaktion på, at en af forsvareren, advokat Henrik Stagetorn, i sin procedure havde regnet sig frem til, at hvis man ganger antal tiltalte med antal forhold og med antal mulige domme, så ender man med op mod 560 udfaldsmuligheder.

Det skal se i lyset af, at de seks tiltalte - en familie på fem fra Kroatien med far, mor og tre sønner samt en mand, der er blevet beskrevet som ven eller bekendt af familien - er tiltalt i 44 forskellige forhold.

Langt de fleste af dem er begået på Sjælland, men der har også været enkelte forgreninger til Jylland.

Onsdag gennemførte anklageren og to af forsvarerne deres procedurer, og torsdag nåede man altså igennem de sidste fire forsvarere, som alle havde det til fælles, at de mener, at anklageren ikke har løftet bevisbyrden i tilstrækkelig grad. Forsvarerne mener eksempelvis ikke, at de DNA-spor, der er fremlagt som beviser, kan bruges i sagen, da de er fundet via en ikke-akkrediteret metode - i følge forsvarerne fordi anklagemyndigheden ikke fik det resultat man ønskede, da man brugte den akkrediterede metode, en påstand som specialanklager Susanne Bluhm ikke uventet benægtede.

Yderligere har ingen af vidnerne eller ofrene i sagen med sikkerhed kunnet identificere nogen af de tiltalte.

Tre af brødrene er tiltalt for sammen med »vennen« i forskellige konstellationer at have begået røverierne, mens forældrene er tiltalt for at have været med til at planlægge dem og at afsætte tyvekosterne derfra.

I alle tilfælde på nær et nægter til tiltalte sig skyldige. Undtagelsen er en af brødrene, en 23-årig mand, som har forklaret, at politiets fund af tyvekoster i hjemmet i Guldborg skyldes, at han har aftaget dem som hæler - men altså ikke at han selv har været med til at stjæle dem.

Nævningene ventes nu at nå frem til en afgørelse onsdag i næste uge. Denne afgørelse vil udelukkende handle om selve skyldsspørgsmålet, og først når den del af på plads, vil anklager og forsvarere igen procedere, denne gang med fokus på en eventuel strafudmåling.

arrow Hjemmerøvere hærgede på Vestegnen - snart falder der dom
11. januar 2019 kl. 12:02 Opdateret: kl. 12:02
arrow Anklaget for 26 hjemmerøverier: Sådan blev de fanget
10. januar 2019 kl. 15:06 Opdateret: kl. 15:06
arrow Anklaget for 26 hjemmerøverier: Forsvaret efterlyser sikre beviser
10. januar 2019 kl. 12:41 Opdateret: kl. 12:41

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk