25. juni 2019
Les Ellis sidder klar ved kontrolbordet i sit nye video event studie i Stege, men han har også udstyret til at tage ud og vise folk vejen frem i den virtuelle verden. Foto: Lene C. Egeberg
Les Ellis sidder klar ved kontrolbordet i sit nye video event studie i Stege, men han har også udstyret til at tage ud og vise folk vejen frem i den virtuelle verden. Foto: Lene C. Egeberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu er der Virtual Reality i Stege

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu er der Virtual Reality i Stege
Vordingborg - 11. juni 2019 kl. 04:00
Af Lene C. Egeberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En helt ny verden har åbnet sig i Stege på Møn - og den er virtuel.

Les Ellis, indehaver af videostudiet MVTV Event Studios, har nemlig lukket ned i Borre, hvor han har holdt til i lidt over et år, og har nu fundet sig til rette på Ulvshalevej, lige overfor Ingo-tanken, i lokaler tidligere beboet af en låsesmed.

Les Ellis har ellers drevet sit studie i Borre sideløbende med hustruens, Mariann Johansen-Ellis, galleri, men det har vist sig at give en lidt for anonym tilværelse for et studie, som mange endnu ikke har opdaget eksistensen af.

- Det har været lidt gemt af vejen, så jeg besluttede mig for at flytte til Stege i stedet. Vi havde en fantastisk sommer sidste år, men ellers har det været lidt langsomt, siger han, der slog dørene officielt op i lørdags.

Der er ellers intet langsomt eller kedeligt ved MVTVs aktiviteter, som centrerer sig omkring Virtual Reality - altså teknologien, hvor man med et par briller på hovedet kan træde ind i bogstavelig talt helt anden verden, med næsten uanede muligheder - som at gå tur med dinosaurer, svømme med hvaler, danse eller spille diverse computerspil.

Det er noget, man skal prøve, før man helt forstår, hvor stor og anderledes en oplevelse det er, og Les Ellis guider gerne gæster igennem det.

Med flytningen til Stege håber Les Ellis også at komme ud til endnu flere. Blandt andet vil han gerne have et samarbejde i stand med de lokale skoler, for der findes efterhånden mange VR-apps målrettet undervisningsformål.

Men hans planer stopper ikke der:

- Jeg vil også tilbyde folk VR-deltagelse i live begivenheder som eksempelvis koncerter, fodboldkampe eller teaterforestillinger, siger Les Ellis.

Han har netop investeret i endnu bedre udstyr, så han ikke længere er afhængig af at have et »kontrolcenter« til at styre det hele i studiet. Med nye VR briller kan han nu blot tage en bærbar computer under armen og opsøge folk, der gerne vil prøve det. Det kan eksempelvis gavne gangbesværede ældre, som kan få en helt ny aktiv oplevelse med Virtual Reality.

- Med Virtual Reality betyder det ikke noget, at man sidder i kørestol, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk