23. september 2020
Der bliver nu lagt op til, at Kirkeengen og Kirkeskoven skal fredes. Foto: Mille Holst
Der bliver nu lagt op til, at Kirkeengen og Kirkeskoven skal fredes. Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Notat: Kirkeskoven og Kirkeengen kan fredes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Notat: Kirkeskoven og Kirkeengen kan fredes
Vordingborg - 08. august 2020 kl. 06:00
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er et stigende ønske om at frede Kirkeskoven og Kirkeengen, både fra kommunen og fra Danmarks Naturfredningsforening.

Derfor har sagen været oppe i de relevante kommunale udvalg, men blev på Økonomiudvalgets møde 16. juni sendt tilbage til forvaltningen med nye spørgsmål.

Kan Kirkeengen bruges som klimasikringsbassin, hvis engen fredes, dvs. kan der f.eks. ledes spildevand ud i engen.

Svaret på det er et både og.
Kirkeengen indgår i dag som et naturligt element i håndteringen af ekstrem regn i området. Der er tale om en lavtliggende mose og sø (beskyttet efter naturbeskyttelsesloven), hvor der pga. den lave placering vil være tale om en naturlig afstrømning til området.

Men at lede vej- og overfladevand, på kunstig vis, fra beboelsen ud over området vil være i strid med Naturbeskyttelsesloven og en evt. fredning af området, idet afledt vej- og overfladevand ikke er helt rent og dermed vil kunne skade naturen. At frede området og bruge det til kunstig klimaafvanding er derfor ikke foreneligt, som forvaltningen skriver til politikerne.

Begrundelse for fredning

Økonomiudvalget kunne heller ikke rigtigt forstå, hvorfor Kirkeengen skal fredes.

Men der har været et pres for at lave parkeringspladser på området, og det kan forhindres ved, at området bliver fredet.

»Kirkeengen udgør med sine græssende kreaturer en lille landskabelig perle. Kirkeengen er først og fremmest smukt beliggende mellem skoven og ruinterrænet med Gåsetårnet. Der vokser en del gamle kulturplanter på de højere liggende dele af Kirkeengen op ad kirkegårdsmuren (hjertespand m.fl.) på samme måde, som der fra ruinterrænet er kendt en lang række relikter fra middelalderen«, skriver forvaltningen i sin begrundelse.

Terrasse

Endelig vil Økonomiudvalget vide, om fredning er en hindring for, at der opføres en terrasse i forbindelse med Skovpavillonen. Det mener forvaltningen ikke, til trods for, at der står følgende i det nye forslag:

»Bygningerne må vedligeholdes men ikke udvides. Det med gråt markerede areal omkring bygningerne må ikke udvides. Fredningen er ikke til hinder for opstilling af borde og stole til udeservering på det grå areal, såfremt der etableres café eller lignende i de eksisterende bygninger. Fredningen er ikke til hindre for at der i tilknytning til de eksisterende bygninger f.eks. opføres en terrasse. Fredningen er heller ikke til hinder for afholdelse af kortvarige arrangementer med opstilling af boder og lignende på det med gråt markerede areal omkring medborgerhuset.«

Sagen ryger nu tilbage i Udvalget for Klima og Miljø 11. august. Bliver det vedtaget, går det videre til Økonomiudvalget 18. august og Kommunalbestyrelsen 26. august.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk