31. juli 2021
Et nyt projekt af SydkystDanmark skal lære danskerne om god skik og orden i naturen, så alle husker at passe på naturen, fortæller Martin Bender, direktør for Destination SydkystDanmark.Foto: Mille Holst
gallery icon

Se billedserie

Et nyt projekt af SydkystDanmark skal lære danskerne om god skik og orden i naturen, så alle husker at passe på naturen, fortæller Martin Bender, direktør for Destination SydkystDanmark.Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturprojekt opdrager danskerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturprojekt opdrager danskerne
Vordingborg - 24. juni 2021 kl. 07:59
Af Cathrine hasager

Danskerne har generelt opholdt sig mere i naturen i løbet af det sidste år, da coronavirus har sendt mange hjem fra blandt andet arbejde og uddannelse. Selvom det for nogle har betydet mere tid til lange cykelferier og overnatninger under åben himmel, har det tæret på naturen. Derfor har Destination SydkystDanmark et nyt projekt på banen, der har fået bevilget 1,4 millioner kroner af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og som skal lære danskerne at bruge naturen korrekt.

- Naturen er jo SydkystDanmark største attraktion, det er det, folk rejser hertil for. Derfor vil vi gerne sikre, at den bliver ved med at være så ren, åben og fuld af muligheder, siger Martin Bender, direktør for Destination SydkystDanmark. Han påpeger, at projektets største ambition er, at turismen kan være med til at gøre naturen og kystlandskabet endnu bedre end den allerede er. Det får turisterne nu hjælp til at gøre via blandt andet en guide til god opførsel i naturen, som er lavet i samarbejde med Destination Sjælland.

- Vi har udarbejdet nogle gode råd til brug af naturen, det er alt lige fra hvordan man bedst kan gå på toilettet i det fri, til hvor man må slå telt op, hvor og hvordan man må have hund med og hvor man må tænde et bål, siger Martin Bender. Han håber på, at turister, og lokale for den sags skyld, kan forlade en strand eller en skov bare lidt bedre, end hvad den var, da de kom dertil.

- Det kan eksempelvis være, at man samler det skrald op, man kommer forbi, siger han og tilføjer, at der ofte ikke skal meget til, for at man passer på naturen og sørger for, at den er ren.

Guides til naturen

Udover en lille humoristisk pocketguide med en række gode råd til at være god i naturen, vil Destination SydkystDanmark udarbejde en kortlægning af allerede eksisterende outdoorprodukter- og oplevelser og en kortlægning af områder i naturen med mulighed for udvikling af outdoorproduktet.

- Det kan eksempelvis være, hvor man bedst kan bruge kysten til dykning, fiskeri, paddleboard, kajak og til at bade, siger Martin Bender. Han tilføjer, at det på landjorden handler om, hvor man skal cykel, hvor der er gode steder for mountainbikere, gode vandremuligheder, gode træer at klatre i og hvor man kan finde spiselige svampe. Projektet omhandler derfor både renligheden af naturen, vedligeholdelse af den og hvordan man bruger den på den rigtige måde. Diverse guides og anbefalinger som udvikles i følge af projektet, er målrettet alle aldre.

- Jeg tror egentlig, at alle kan have gavn af at få opfrisket, hvad der er god stil i naturen, og hvilke regler man gerne skal følge, siger Martin Bender og påpeger, at de arbejder ud fra præmissen, at man sætter naturen i spil, men aldrig på spil. Destination Sjælland, Dansk Kyst & Naturturisme, Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Dansk Cykelturisme deltager ligeledes i forskellige delaktiviteter i projektet.

Billede

Som del af projektet, udarbejdes en såkaldt
pocketguide, som blandt andet består af gode
råd og sjove illustrationer. PR-foto


De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk