17. oktober 2021
Ann Busch i sin yndlingsplads i hundegården i haven. Her nyder hun solen inden hun skal på arbejde. Foto: Mille Holst
gallery icon

Se billedserie

Ann Busch i sin yndlingsplads i hundegården i haven. Her nyder hun solen inden hun skal på arbejde. Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturhaven er et helle for både dyr og mennesker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturhaven er et helle for både dyr og mennesker
Vordingborg - 15. august 2021 kl. 13:10
Af Mille holst mille.holst@sn.dk

Den sidste artikel i vores artikelserie om politikernes vilde haver er fra Ann Busch' have i Næs, og her er det vilde ført ud i sin vildeste form. Men selvom haven passer sig selv, kommer ørnenæbbet af og til frem og fjerner det, der bliver for vildt. Haven skal nemlig stadig kunne bruges som have.

arrow Læs også: Se billeder: Her passes det vilde som prydhaven

Sommertema: Det sidste havebesøg i forbindelse med avisens sommertema går til Ann Busch' vilde have i Næs. Da hun i sin tid overtog haven, var det en almindelig prydhave med enkelte træer. Men de seneste to år, har Ann Busch valgt stort set ikke at rørt haven.

Sommertema:
Politikernes vilde haver



Vordingborg Kommune deltager i miljøminister Lea Wermelins konkurrence om at blive Danmarks Vildeste Kommune. Lokalpolitikerne har taget beslutninger om at udlægge grønne arealer til mere vild natur og opfordrer borgerne til også at få mere vild natur samt hjemmehørende planter ind i villahaverne. Men hvordan ser politikernes egne private haver ud? Det kigger vi nærmere på henover sommeren, når vi aflægger havebesøg hos de fem politikere i Udvalget for Klima og Miljø.

De fem politikere, der viser deres have frem er:

Else-Marie Langballe Sørensen (SF), udvalgsformand, bosat i Vordingborg
Daniel Irvold (K), formand for §17.4-udvalget ”Mere natur i Vordingborg Kommune”, bosat i Kostræde Banker
Susan Thydal (S), bosat i Nyråd
Bo Manderup (V), bosat i Præstø
Ann Busch (Å), bosat i Næs

Det har betydet, at beplantningen i skellet ind mod naboerne er vokset mindst halvanden meter længere ind på grunden, og et enkelt sted gror det indover et bord/bænke-sæt, som man i dag nærmest skal vide er der, for det er svært at se i det høje græs og buskads.

Billede

For Ann betyder det ikke noget, at der gror græs
og vilde blomster mellem terrassens fliser.
Havemøblerne kan sagtens stadig bruges.
Foto: Mille Holst


- Det er et eksperiment. Nu giver jeg min have til insekterne, fortæller Ann Busch, der dog har ørnenæbbet fremme af og til.

Buske og småtræer, der gror op langs husmuren holder hun nede.

- Ellers ødelægger det jo mit hus, siger hun.

- Jeg synes ikke, man skal fælde træer, siger hun og fortæller om et træ, der, da hun overtog huset, var blevet plantet midt på græsplænen, og som hun var ret irriteret over stod, hvor det stod.

- Derfor ville jeg flytte det. Jeg gravede og gravede og gravede. Ingen havde fortalt mig, at et træ er lige så stort under jorden som over jorden, griner Ann Busch. Men hun gav ikke op. Træet blev flyttet til en placering ud mod vejen.

- Først så det ud til at gå ud, men det kom igen, og nu er det stort, fortæller hun og tilføjer tilfreds:

- Det kan godt være at jeg københavnerpige ikke altid ved, hvad jeg laver, men nogle gange lykkes det alligevel.

Billede

På den ene side af huset kommer Ann ikke. Her
dækker havens vækster også borde og stole. Men
til foråret får området nok en tur med ørnenæbet.
Foto: Mille Holst


Friholdte områder

Der er langt fra den traditionelle veltrimmede parcelhushave til Ann Busch' vilde naturhave. Men for Ann, der er vokset op i Sverige, har skridtet til at lade haven vokse vildt ikke været så stort, som mange andre danskere nok ellers vil synes det er. I Sverige er man mere vant til vild natur i haven og lige udenfor haven.

- Det er sådan, jeg vil have det, siger hun og fortæller, at der er mange vild med vilje haver og giftfri haver i det område, hvor hun bor; eksempelvis har den ene nabo samme vilde havestil som Ann, hvorfor de to grunde går godt i spænd.

De første år, Ann Busch boede i sit hus, slog hun græsset i plænen og holdt bevoksningen i skellet nede.

- Men jeg er ikke havemenneske, selvom jeg godt kan se, at det ser godt ud med niveauer og så videre, siger hun. Af samme grund har hun altid haft områder i haven, som hun ikke har holdt.

- For eksempel har jeg altid friholdt området bag skuret og den ene langside af huset, fortæller hun. Bag skuret lægger hun de grene, der bliver skåret af træer og buske. Så får alverdens insekter og småkravl glæde af dem der. Og selv bruger hun ikke den del af grunden til noget.

Billede

På bagsiden af skuret smider Ann afklippede grene
til glæde for insekter og småkravl. Under huset bor
pindsvin og smådyr. Foto: Mille Holst


Vild natur

Hos Ann står græsset i "græsplænen" - især om foråret - meterhøjt.

- En græseng, der står først i sæsonen, det er vanvittig smukt, fortæller Ann Busch, der langs huset har både gule, røde og lilla selvsåede blomster. Nogen kender hun, andre har hun ingen anelse om, hvad er for planter. For hende er det nok at konstatere, at de er smukke i haven og de tiltrækker et væld af sommerfugle, bier og andre insekter.

- Der er så også rigtig mange flåter og hestebremser, men sådan er det, siger Ann Busch nærmest med et skuldertræk.

Derudover får Ann Busch året rundt besøg af både fasaner, rådyr og harer i haven.

- Det er hyggeligt. Jeg har rådyr, der om vinteren bor under kirkegårdsplanterne i skellet, fortæller Ann Busch, der oplever at netop rådyrene spiser af tujaerne om vinteren.

- Og pindsvinet bor under min seng. Jeg kan høre, når der kommer unger, så piber de, fortæller Ann og henviser til at huset er bygget på pæle, hvorfor der er et hulrum mellem gulvet og jorden, og netop dette benytter smådyrene sig af.

Ann Busch er meget glad for dyr - og ikke kun de vilde i naturen. Hun har selv to hunde og to katte, og også de nyder naturgrunden.

Græsset er efterhånden blevet så højt, at Ann ikke længere kan følge kattene, når de jager, men da en af dem en dag fandt en hareredde og lagde de "nedlagte" harekillinger rundt om i haven, var det alligevel lidt trist, synes hun. Men sådan er naturen.

- Og kattene er jo også en del af naturen. Vi har bare haft dem som tamdyr i så mange år nu, at vi ikke tænker på dem som vilde dyr, mener hun.

Selvom Ann Busch har givet sin have til insekterne, betyder det ikke, at de har frit slag.

- Er der et insekt, der bider mig, så slår jeg det ihjel, siger hun og fortæller, at hun også har en særlig aftale med edderkopperne:

- Udenfor må de gerne være, men kommer de ind, slår jeg dem ihjel.

Skadedyrsbekæmperen

For nogle år siden opdagede Ann Busch, at nogle bier var ved at bygge bo i hendes skur. I den forbindelse ringede hun til kommunens afdeling i langebæk for at få noget vejledning til, hvad hun skulle gøre. Her lød svaret: Du skal ringe til skadedyrsbekæmperen, lød svaret, og Ann Busch var ved at falde bagover af overraskelse.

- Jeg ringer for at få vejledning til at give bierne gode levebetingelser, fortæller hun og tog efterfølgende sagen op i Klima- og miljøudvalget, da hun fandt det problematisk, at man som kommune først og fremmest henviser til en skadedyrsbekæmper, når man ringer angående insekter, man har opdaget i sin have.

Siden er bierne flyttet fra skuret og ind under tagudhænget på selve huset, og også der får de lov at være.

- At de laver et bo og skubber til lidt isolering, det skader næppe noget, mener hun.

Billede

Selvsåede blomster får lov at gro, hvor de får
fat. Foto: Mille Holst


Man skal sætte sig

Ann Busch hørte på et tidspunkt en biodiversitetsekspert svare på spørgsmålet om, hvad man egentlig skal gøre for at få mere biodiversitet.

- Man skal sætte sig, fortæller Ann at svaret var. Dét råd har hun taget til sig - men ikke ukritisk.

- Jeg ved jo godt, at hvis man ingenting gør, så bliver det hele til skov, så selvfølgelig skal jeg gøre noget, siger hun og har en forventning om at haven skal have en overhaling til næste forår.

- Hvis skellet får lov at brede sig for meget, tager det hele grunden, konstaterer hun, men er meget afslappet med, hvornår tingene lige bliver beskåret. Det bliver, når der er tid og overskud til det.

- Det går nok, slutter hun.

arrow Vild engelsk cottagestil
01. august 2021 kl. 09:15 Opdateret: kl. 13:52
arrow Ikke alt i en have vises frem med stolthed
30. juli 2021 kl. 12:33 Opdateret: kl. 15:17
arrow Jeg sætter mig ikke ind i, hvilke blomster der kommer
27. juli 2021 kl. 20:01 Opdateret: kl. 16:17
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk