21. januar 2021
- Man ser ned på en faggruppe, hvor man tænker, at uddannelsen ikke er nødvendig, sagde SFs Else-Marie Langballe Sørensen   i den heftige debat om uddannede pædagoger. Foto: J.C. Borre Larsen
- Man ser ned på en faggruppe, hvor man tænker, at uddannelsen ikke er nødvendig, sagde SFs Else-Marie Langballe Sørensen i den heftige debat om uddannede pædagoger. Foto: J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nakkehårene rejste sig hos det liberale parti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nakkehårene rejste sig hos det liberale parti
Vordingborg - 25. november 2020 kl. 21:44
Af J.C. Borre Larsen

Normalt rejser politikerne sig op, når de vil sige noget til kommunalbestyrelsesmøderne i Vordingborg Kommune.

Men under corona foregår alle udmeldinger siddende. Og det ærgrede i aftes Venstres Eva Sommer-Madsen. For da det kom sig til sagen med børnehaver sitrede det i hele kroppen på hende.

- Jeg har virkelig lyst til at stå op. Det her er lige så nakkehårene rejser sig, sagde hun.

Det drejede sig om flertallets forslag i Børn, Unge og Familieudvalget om at hæve grænsen for pædagogisk uddannet personale fra 30 til 50 procent. Og nu kommer det: I PRIVATE BØRNEHAVER! Personale-sammensætningen. Se, sådan noget skal kommunen overhovedet ikke blande sig i set med Venstre-øjne. Vi taler om ren liberal ideologi.

- Man prøver hele tiden at spænde ben for de private, sagde Karina Foss.

- Muligheden for frit valg er afgørende for os, lød det fra Bo Manderup.

- Man kvæler det private initiativ, kom det fra Eva Sommer-Madsen.

- Det er markedet, der bestemmer om der skal være flere uddannede pædagoger, supplerede Kirsten Overgaard.

Tabte afstemning

Den lange talerrække af Venstre-folk fik socialdemokraterne - ikke op af stolene - men så i hvert fald på banen.

Den sidste, som ordstyrer og borgmester Mikael Smed gav ordet, var Anders Andersen.

- Der ligger en undertone af, at pædagogfaget ikke er noget særligt - alle kan jo passe børn. Det er en undervurdering af pædagogfaget, mente Anders Andersen.

Efter 32 minutters intens debat skred borgmesteren til afstemning. Her kom Venstre, Konservative og Nye Borgerlige i undertal.

Ligesom de kommunale skal kommunens i alt otte dagtilbud fremover som minimum have 50 procent pædagogisk uddannet personale.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk