21. oktober 2018
- En kvart milliard er rigtig mange penge. Det havde jeg aldrig troet i hele mit liv, at jeg skulle opleve, fortæller museumsdirektør Keld Møller Hansen.Foto: Jørgen C. Jørgensen
- En kvart milliard er rigtig mange penge. Det havde jeg aldrig troet i hele mit liv, at jeg skulle opleve, fortæller museumsdirektør Keld Møller Hansen.Foto: Jørgen C. Jørgensen
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Museum har hentet mere end 250 millioner til området

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Museum har hentet mere end 250 millioner til området
Vordingborg - 22. januar 2018 kl. 06:36
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Milliondyre projekter rundt om på Sydsjælland og Møn har ført de lokale museer op i en helt anden liga end tidligere.

Det står klart, efter Slots- og Kulturstyrelsen har givet topkarakter i en ny kvalitetsrapport. Den første, der er blevet lavet for Museum Sydøstdanmark.

I den forbindelse har man gjort status over de enorme mængder af fondsmidler, som det er lykkedes museet af hente hjem til lokalområdet. Et samlet beløb, der ligger på den gode side af 250 millioner.

Borgcenteret i Vordingborg placerer sig i toppen af listen med samlet cirka 120 millioner kroner. Fondsmidler, der blandt andet er gået til udstillingshuset, etableringen af det nye slotstorv og renovering af Kornerups gamle rådhus, så det kunne rumme museets administration.

Camønoen på Møn hentede man 3 millioner kroner hjem til og særudstillingen med Vikingernes Metropol skaffede man 1,8 millioner til.

Dertil kommer store projekter i de andre kommuner, som museet dækker. Der er skaffet 23,6 millioner til et nyt Køge Museum, 24,5 millioner til Vikingeborgen borgringen og 103 millioner til Ny Holmegaard i Næstved.

Museum Sydøstdanmark opstod i 2013, da Sydsjællands Museum i Vordingborg blev lagt sammen med Næstved Museum og Køge Museum. Og det er fusionen, der er årsagen til de seneste års succes for museet, forklarer Keld Møller Hansen.

- I dag har vi mange forskellige fagligheder tilknyttet museet. Ikke bare arkæologer, men også grafikere, designere og udstillingsarkitekter. Det er mange flere fagligheder, end de gamle museer kunne løfte alene. Sammen kan de tænke ud af boksen og skabe nye, anderledes museumsoplevelser, som har vakt fondes interesse, forklarer museumsdirektøren, der ikke selv havde forventet at museet ville få så stor succes med at hente penge hjem.

- En kvart milliard er rigtig mange penge. Det havde jeg aldrig troet i hele mit liv, at jeg skulle opleve, fortæller han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk