5. december 2020
Christian »Bubber« Larsen virker glad, hos sin familie, men nye regler kan betyde, at han er nødt til at komme på en døgninstitution. Hans  mor, Conni Hansen, frygter, at han ikke vil overleve skiftet. Foto: Michael Thønnings
Christian »Bubber« Larsen virker glad, hos sin familie, men nye regler kan betyde, at han er nødt til at komme på en døgninstitution. Hans mor, Conni Hansen, frygter, at han ikke vil overleve skiftet. Foto: Michael Thønnings
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mors frygt: - Hvis de tvinger ham væk lever han ikke om et år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mors frygt: - Hvis de tvinger ham væk lever han ikke om et år
Vordingborg - 22. juli 2020 kl. 00:17
Af Michael Thønnings

Han sad bare og skreg, når han kom hjem. Hele tiden. Han blev agressiv og bed sig selv til blods. Han kunne ikke klare så mange mennesker. Ikke længere.

arrow Læs også: Borgmester: - Vi går til grænsen af serviceloven

Conni Hansens søn, Christian »Bubber« Larsen, havde fået en psykose og måtte akutmedicineres for at komme tilbage på sporet. Men derfra skulle der et langt træk til og hjælp døgnet rundt, før han igen var nogenlunde stabil. Og han skal stadig helst være hjemme hos familien i Neder Vindinge. Hans faste base.

- Det er jo også derfor, vi er bange for, hvad der sker, hvis kommunen nu vil fjerne hjælpen. Og om de måske vil tvinge ham over på en institution. Hvis de tvinger ham væk, så lever han ikke om et år. Det tror jeg ikke, siger Conni Hansen.

Kort efter nytår fik Conni Hansen som værge for Bubber, der er multihandicappet og mentalt på niveau med en et-årig, nemlig et brev fra Vordingborg kommune. Én fra forvaltningen havde nogle måneder før været ude for at følge Bubber i et døgn, for at se hvor meget hjælp de ville vurdere, han behøvede. Nu kom konklusionen.

» ... .der er udmålt 58 timer og 14 minutter om ugen til personlig pleje og praktiske hjælp«, lød det i brevet, hvor der var udmålte beskrivelser af, hvor lang tid Bubber kan få hjælp på toilettet (10 minutter), til ble-tjek (fem minutter) og til nattehjælp (15 minutter per nat).

Det var her, filmen knækkede, for familien. Hidtil har Bubber haft 168 timers støtte om ugen - altså døgnet rundt. Især om natten er han stadig urolig, og nogle gange sover han kun tre-fire timer.

- Problemet er også, at han ikke kan flytte sig selv. Hvis han kaster op i søvne, bliver han kvalt, siger Conni Hansen.

Vil ikke undvære ham

Conni lagde sit liv om i forhold til at passe sin søn - den mellemste af tre børn - og det kræver stadig sine ofre.

- Jeg har da set, hvordan min mor græd sig i søvn nogle aftener. Hun er der hele tiden for holde øje med Bubber. Det har jeg da godt kunnet mærke, men jeg ville ikke undvære ham, siger Cheline - Bubbers lillesøster.

- Jeg kan huske, du hjalp med at lære ham at spise, smiler Conni.

- Selvom du kun var et par år og dårligt havde lært det selv.

- Men jeg kan jo ikke være vågen hele døgnet. Der er nogle, der er nødt til at holde øje med Bubber. Og det sker jo heller ikke, hvis han er på en institution. Der tjekker de måske hver anden-tredje time, siger hun.

Selv kort tids uopmærksomhed kan blive fatalt. Da Bubber blev født for 25 år siden, var det syv uger for tidligt, men han så tilsyneladende helt almindelig ud. En frisk, sund dreng udadtil. Men med indre skader. En læge opdagede ikke, at han manglede ilt. Der gik 25 minutter.

Det var dog først, da han blev fem, at han fik en egentlig diagnose - eller diagnoser. Autist, hjerneskadet og spastisk lammet.

- Han kan ikke spise, han kan ikke gå på toilettet, han kan ikke vende sig om natten. Bubber kan ikke være sig selv, siger Conni Hansen.

Hænger ikke sammen

Vi sidder udenfor på terrassen. Bubber ligger i sengen i den tilbygning, hvor han bor nu. En af hans faste hjælpere, Jonas, giver ham tøj på. Bubber har et stort værelse og eget badeværelse, der er indrettet med alskens hjælpemidler. Lift, skiftebord. Det har ikke altid været let at få hjælpemidler, men det er lykkes. Og nu er de her. Og Bubber er tryg. Også ved sine hjælpere.

Det er en fast flok, men hvis hans hjælpetimer bliver skåret med 65 procent, så hænger det ikke sammen. Meningen er også, at det skal være den kommunale distriktshjemmepleje, der klarer sagerne, fremfor dem, der er her nu. Som kender Bubber.

Han bliver kørt ud i sin kørestol. Får forklæde på og er klar til en kop kaffe i drikkedunken. Han taber den kun en gang.

Hans søster giver ham et stort kram og et kys på kinden, og han rækker ud, mens man aner antydningen af et smil.

Det blev værre

Sydsjællands Tidende har mødt Bubber før.

For fem år siden gik han på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) på Primulavej i Vordingborg.

Han var tydeligt stolt og glad, som han stod der iført jakkesæt og butterfly, da han blev færdig. Han var endda med i et afgangsstykke om »godt og ondt«. Dengang handlede det om at få en stabil hverdag, og han skulle fortsætte i et »Bo og naboskab-tilbud« i dagtimerne.

Men herfra blev det værre. Det var egentlig okay til at begynde med, men han blev syg - og så blev det for meget. Der var for mange mennesker. Det var for skiftende.

Nogle gange kunne han gå med en ble en hel dag, og han endte med at få svamp, fortæller Conni Hansen.

Hun er nervøs. Hun prøver at få den hjælp, hun kan. For Bubbers skyld. Hun er overbevist om, at han har brug for at være med familien - og han er endelig kommet ovenpå. Så meget han nu kan. Men nu forsvinder hjælpen. Formentlig.

- Vi kan jo ikke gøre andet end at klage og sende det til Ankestyrelsen. Vi havde lignende problemer, da han blev 18 år. Der måtte vi også starte forfra med at søge hjælp. Dengang fik vi medhold, siger hun og husker tilbage.

I halvandet år havde Bubber 32 forskellige hjælpere fra kommunen.

- En del af dem var jo frisk ud af skolen og skulle bare have et sommerferiejob. De kunne slet ikke håndtere det, fortæller Conni Hansen, der frygter, at de kommer til at stå i samme situation igen.

Alene det at agere sagsbehandler og klare papirarbejdet for at få den nødvendige hjælp er et arbejde i sig selv.

- Jeg er butiksuddannet, så jeg har måtte lære alt det her, siger Conni Hansen.

- Så må jeg passe ham selv. Men det kan jeg ikke hele døgnet. Mentalt er han ikke klar til de ændringer. Og han er jo glad nu, siger hun.

arrow Totalt handicappet mand står kun til at få hjælp i to døgn
20. juli 2020 kl. 19:01 Opdateret: kl. 16:57
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk