12. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Møn Bolcher flytter til Nykøbing Falster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Møn Bolcher flytter til Nykøbing Falster
Vordingborg - 28. april 2021 kl. 13:52
Af Lene C. Egeberg

Den tidligere dagligvarebutik på Katedralvej i Stege har efterhånden stået tom et stykke tid, og nu ligger det også fast, at det ikke - som ellers planlagt - bliver Møn Bolcher, der flytter ind i lokalerne.

René Harms fra bolche- og dragéevirksomheden, der i dag holder til på Sukkerfabrikken, købte ellers ejendommen på Katedralvej for to år siden og skulle efter planerne have flyttet produktionen derhen i løbet af i år, men den plan er nu pakket væk - og i stedet bliver produktionen flyttet til Nykøbing Falster, oplyser han til Sjællandske.

- Jeg fik et tilbud på Katedralvej, som jeg ikke kunne sige nej til. Vi var ellers gået i gang med at rydde op og gøre klar, siger han.

Indenfor den selv samme uge, som han fik tilbuddet på Katedralvej, blev han også opmærksom på en ny mulighed i Nykøbing Falster - nærmere bestemt en ejendom, der oprindelig skulle have huset en medicinalvirksomhed, som dog aldrig kom op at stå.

Da de to begivenheder faldt sammen på den måde, var beslutningen næsten givet, omend René Harms understreger, at det ikke var helt let.

- Jeg er ved at vænne mig til det nu, men det har været en svær beslutning at flytte væk fra Møn, siger han, som på den anden side af vægtskålen dog har måttet tage højde for, at den nye ejendom i Nykøbing er blevet gennemrenoveret for 30-40 millioner kroner inden overtagelsen, og i øvrigt med sine 7500 kvadratmeter er tæt på fire gange så stor som den nu solgte ejendom på Katedralvej.

På personalesiden er der ikke udsigt til ændringer, fastslår René Harms.

- De har heldigvis alle sammen sagt, at de gerne vil flytte med, siger han.

Flytningen til Nykøbing Falster er planlagt til at ske mellem september og oktober, og henover sommeren fastholder Møn Bolcher og Dragée sin lille butik på Sukkerfabrikken.

- Så må vi se bagefter, om vi vil blive ved med at leje os ind der eller finder et tomt lokale i Storegade, men vi bliver helt sikkert på Møn med en butik, siger René Harms.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk