13. juli 2020
Øens Dyr var klar til genåbning men fik ikke lov at slå dørene op 8. maj som planlagt. Det må de nu. Fra på lørdag kan man igen komme tæt på dyrene. Foto: Claus Vilhelmsen
gallery icon

Se billedserie

Øens Dyr var klar til genåbning men fik ikke lov at slå dørene op 8. maj som planlagt. Det må de nu. Fra på lørdag kan man igen komme tæt på dyrene. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Minizoo jubler: Fra på lørdag kan man igen klappe dyrene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minizoo jubler: Fra på lørdag kan man igen klappe dyrene
Opdateret 26. maj 2020 kl. 09:19
Vordingborg - 26. maj 2020 kl. 08:30
Af Nina Lise
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den lille minizoo Øens Dyr på Masnedø genåbner. Det sker 30. maj fra klokken 9.30 til 15.30, hvor det igen bliver muligt at hilse på de 42 forskellige arter.

- Vi glæder os helt vildt. Det bliver dejligt at se vores lille dyrepark fyldt med glade mennesker igen, lyder det fra Øens Dyr i et opslag på Facebook.

Øens Dyr er en klappe-minizoo, hvor man kommer tæt på dyrene. Derfor åbnes der med masser af håndsprit og krav om afstand. Der vil være begrænsning i forhold til, hvor mange der må gå ind i folde og anlæg, og terrariet vil være lukket i starten. Der bliver ikke bagt snobrød - til gengæld vil det stadig være tilladt at spise sin medbragte mad ved bordene eller på et tæppe i græsset.

Øens Dyr har været hårdt ramt under tvangslukningen, idet en stor del af indtægterne kommer fra entré. Derfor havde man håbet at få lov til at slå dørene op allerede 8. maj og var klar med spritstandere og andre coronaforanstaltninger. Men efter afsløringen af fase 2 af genåbningen stod man tilbage med en lang næse, som daglig leder Jacob Thinggaard dengang udtrykte det. Han forventede herefter en genåbning senest 8. juni. Den er nu fremrykket.

Øens Dyr har under tvangslukningen været ude med hatten i hånden og bedt om donationer for at sikre mad til dyrene og løn til dyrepasseren. Jacob Thinggard forsikrer, at dyrene på intet tidspunkt har lidt nød. I stedet er ventetiden brugt til at forbedre anlægget, men større investeringer, der ellers var planlagt i år, er nu udskudt.

Øens Dyr er en del af Fonden Startskuddet, Mern, der driver bosteder samt skole og STU primært på Sydsjælland. Dyreparken har en fastansat dyrepasser, som får hjælp af elever og frivillige.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk