25. oktober 2021
Maden her er vidunderlig, men den er alt for dyr. Sådan lød meldingen fra Lene Mary Nielsen, da social- og ældreminister Astrid Krag (S) sammen med borgmester Mikael Smed (S) besøgte Præstø Multicenter og blandt andet benyttede lejligheden til at spørge ind til den ellers omdiskuterede ældremad. - De laver noget meget lækkert mad her. Bedre end jeg kan lave det, men det er alt for dyrt, tilføjede Lene Mary Nielsen.  Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Maden her er vidunderlig, men den er alt for dyr. Sådan lød meldingen fra Lene Mary Nielsen, da social- og ældreminister Astrid Krag (S) sammen med borgmester Mikael Smed (S) besøgte Præstø Multicenter og blandt andet benyttede lejligheden til at spørge ind til den ellers omdiskuterede ældremad. - De laver noget meget lækkert mad her. Bedre end jeg kan lave det, men det er alt for dyrt, tilføjede Lene Mary Nielsen. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Minister roser ny indsats til at få frivillige og pårørende mere i spil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Minister roser ny indsats til at få frivillige og pårørende mere i spil
Vordingborg - 11. oktober 2021 kl. 18:49
Af Lars Christensen

Vor-Panel. Det er navnet på et nyt tiltag, der skal samle de mange gode idéer, der opstår rundt om på plejecentrene og give de mange beboere og pårørende ude på plejecentrene en fælles stemme på tværs af plejedistrikterne.

Egentlig skulle det nye panel allerede være velkørende på nuværende tidspunkt, men på grund af coronaen, så har man kun nået at holde et enkelt møde på nuværende tidspunkt. Derfor var det ikke mange konklusioner, som social- og ældreminister Astrid Krag (S) kunne tage med sig, da hun mandag eftermiddag besøgte Præstø Multicenter.

Besøget havde fokus på Vordingborg Kommunes forsøgsprojekt "Bedre service, mere læring og flere effekter". Projektet handler om, at kommunen skal blive bedre til at inddrage pårørende og frivillige for at sikre et bedre hverdagsliv, mere nærvær og en højere kvalitet i plejen for borgere i eget hjem og plejebolig.

Som en del af forsøgsprojektet er der kommet meget mere fokus på de lokale bruger-pårørenderåd ude på hvert enkelt plejecenter, og man har for første gang skabt et tværgående panel, Vor-Panel, der består af en lang række frivillige.

På det første møde var fokus på efterdønningerne af coronaen, og hvad plejesektoren kan lære af krisen blandt andet i forhold til fysiske møder og online møder.

Flere slags frivillige i brug

Mette Høgh Christiansen (S), udvalgsformand for Udvalget for Sundhed, Senior og Ældre, glæder sig over, at det nye panel nu kan være med til at samle idéerne fra de enkelte plejecentre og give nye indspark til arbejdet med at sikre de ældre en bedre pleje og omsorg.

- Det nye panel kan give os nogen tendenser. Vi ved nogen af tingene, men når der bliver arbejdet på tværs, så dukker der måske også nye indspark op, forklarer udvalgsformanden, der især er glad for, at man har fået sammensat et meget bredt panel.

- De pårørende har rigeligt at se til i forvejen, så det er afgørende, at vi får inddraget flere frivillige i arbejdet. Så mange som muligt, så vi får alle aspekter med, forklarer hun.

Astrid Krag og Mikael Smed fik en snak med Inger Skjoldborg, der har boet på Møn, men som nu er glad for at være kommet ind på multicentret i Præstø, fordi datteren bor lige i nærheden. Foto: Kim Rasmussen

Det nye panel er endnu i sit tidlige stadie, men Astrid Krag kunne tydeligt se potentialet. Ikke kun for kommunen selv, men også for politikerne på Christianborg.

- Det er en meget relevant viden, som det her panel kan indsamle, og det vil helt sikker kunne klæde jeres kommunalpolitikere bedre på, men mange af de beslutninger, der skal tages, vil i sidste ende ligge inde hos os, så der er en klar opfordring til, at I videreformidler det til os, lød budskabet fra ministeren.

Astrid Krag hilste på medlemmerne i haveklubben. Foto: Kim Rasmussen

Multicenter er forbillede

Astrid Krag giver kommunen ret i, at frivillige og pårørende skal have en endnu større rolle på plejecentrene, også i erkendelse af, at de ansatte har meget at se til i løbet af en arbejdsdag.

- Spørgsmålet er, om vi har bygget alt for meget op, der stjæler tid fra omsorgen, lød det fra ministeren, der dog heller ikke mener, at svaret bare er flere ansatte.

- Selvom vi havde alle de ansatte, vi kunne drømme om, så ville det ikke løse ensomhedsproblematikken. At have en masse ansatte omkring en, garanterer ikke, at man ikke føler sig ensom, fortalte ministeren, der derfor også var glad for at se multicentret i Præstø, hvor kommunen netop har forsøgt at skabe rammer for både unge og gamle med idrætshal, dansesal, café og genoptræning.

- Jeg er glad for at se et plejecenter, der er et åbent og levende hus. Et hus, der ikke lukker sig om sig selv, som så mange andre plejecentre. Det kan noget, lød det fra ministeren.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk