29. november 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Miljøsag trækker politiske spor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Miljøsag trækker politiske spor
Opdateret 28. september 2015 kl. 18:30
Vordingborg - 28. september 2015 kl. 06:10
Af Poul Poulsen

Thomas Christfort, konservativ formand for udvalget for teknik og miljø, trækker sig ikke fra formandsposten, selv om han er politianmeldt for forurening.

- Jeg har begået en fejl ved ikke at have instrueret mine medarbejdere godt nok, men jeg har derefter handlet som enhver anden borger bør gøre: Henvendt mig til forvaltningen og fulgt deres anvisninger, forklarer han til Sjællandske.

arrow Læs også: Christfort opfordret til at trække sig midlertidigt
To tons i stranden

Medarbejdere ved hans landbrug på Møn har dumpet to tons kornaffald i Stege Bugt og efterfølgende fjernet det. Sagen er politianmeldt af både kommunen og privatpersoner, og politiets og domstolens vurdering af sagen kommer til at afgøre hans politiske fremtid.

- Vi afventer politiets afgørelse i sagen, siger Venstre-borgmester Knud Larsen, som samtidig understreger at set fra hans synsvinkel handler det både om jura og om moral og etik.

Han har som borgmester overtaget sagsbehandlingen, som normalt ville foregå i udvalgsregi.

Selv mener Thomas Christfort, at han kan fortsætte som udvalgsformand og i den aktuelle sag behandles som enhver anden borger.

Tillid og lovbrud

Kan borgerne have tillid til dig i miljøspørgsmål, når du selv har brudt miljøloven.

- Det må andre svare på. Jeg har tillid til mig selv. Jeg har henvendt mig til miljøafdelingen og fulgt deres anvisninger til punkt og prikke. En slamsuger har været i gang i en hel dag, og jeg har haft medarbejdere til at gå og samle korn op.

Du har udtalt, at du ville undersøge, om det var lovligt. Burde du ikke vide det?

- Som politiker kan du ikke vide alt. Vi administrerer ud fra loven og forvaltningen.

Burde du ikke som landmand kende miljølovgivningen.

- Det er ikke så simpelt. I et vist omfang må du for eksempel gerne fodre dyr...

Kommunens fagchef for natur og landbrug, Peter Schaarup, har synet stranden ved Tjørnemarke på Møn og konstateret, at forureningen er fjernet fra stedet.

Hans politiske kolleger i kommunalbestyrelsen ønsker ikke at kommentere sagen, før politiet har afgjort den.

arrow Miljøpolitiker politianmeldes for miljøsvineri
25. september 2015 kl. 07:00 Opdateret: kl. 16:51
arrow Lokalpolitiker får påbud om straks at fjerne korn
23. september 2015 kl. 06:00 Opdateret: kl. 08:37
arrow Lokalpolitiker dumper kornaffald i Stege Bugt
22. september 2015 kl. 09:05 Opdateret: kl. 13:39
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk