11. december 2017
Figuren måler cirka seks centimeter i højden og to en halv centimeter ved foden. Hjulet i hånden er det, der identificerer den som en gengivelse af sankt Katharina af Alexandria. Foto: Robert Poulsen
Figuren måler cirka seks centimeter i højden og to en halv centimeter ved foden. Hjulet i hånden er det, der identificerer den som en gengivelse af sankt Katharina af Alexandria. Foto: Robert Poulsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Middelalderfigur fundet på Nyord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Middelalderfigur fundet på Nyord
Vordingborg - 18. juli 2017 kl. 06:00
Af Lene C. Egeberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et par raske ture med detektor i hånden, og vupti: Så kan Nyord nu sandsynliggøre, at øen også var et aktivt samfund i middelalderen.

I sidste uge dukkede der nemlig en lille bronzefigur op fra mulden ved øens kirkegård, og det er dermed det første, bemærkelsesværdige fund, der er gjort, siden en gruppe lokalhistorisk interesserede borgere i samarbejde med Museum Sydøstdanmark og nogle frivillige detektorfolk gik i gang med at prøve at kortlægge Nyords historie.

Figuren forestiller højst sandsynligt sankt Katharina af Alexandria, og det er især én detalje ved fundet, der gør identifikationen mulig: I hånden holder hun nemlig noget, der kan identificeres som et hjul, og Katharina er netop kendt for, at hun blev forsøgt tortureret og henrettet ved at blive lagt på hjul og stejle. I hendes tilfælde slog forsøget dog fejl, da hun var så hellig, at hjulet splintredes, da hun rørte ved det - men hun endte ikke desto mindre med at blive halshugget.

Som helgen var Katharina ret højt på strå indenfor den katolske kirke, og derfor er det ifølge arkivleder Susanne Outzen fra Museum Sydøstdannark ikke så voldsomt overraskende, at hun på den måde har fundet vej til Nyord.

- Vi var jo katolikker i middelalderen, siger hun.

Og dermed er fundet også med til at kaste lidt mere lys over den del af Nyords historie, som man stort set intet kender til.

- Vi har nogle fund fra stenalderen og nogle skriftlige kilder fra 1600-tallet og frem, men ind imellem det er der et gigantisk spænd, som vi næsten intet ved om, siger Susanne Outzen.

- Nu ved vi, at der har været aktivitet på Nyord - før var det bare noget, vi troede. Men vi håber også at finde andre metaller, for eksempel fra bronzealderen, fortsætter hun.

Skulle andre få lyst til at gå på detektorjagt på Nyord, skal det påpeges, at det kun kan lade sig gøre med en særlig tilladelse fra Naturstyrelsen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk