10. juli 2020
Hotel Frederiksmindes køkkenchef, Jonas Mikkelsen, er klar til en sommer med grillmad på terrassen. Foto: J.C. Borre Larsen
Hotel Frederiksmindes køkkenchef, Jonas Mikkelsen, er klar til en sommer med grillmad på terrassen. Foto: J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Michelinrestaurant satser på grillmad og take away

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Michelinrestaurant satser på grillmad og take away
Vordingborg - 03. juni 2020 kl. 19:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selvom Hotel Frederiksminde er back in business, er det i en ny tid med coronavirus og langt færre udenlandske gæster. Derfor retter michelinrestauranten fra Præstø sigtekornet mod primært lokalbefolkningen. En gang grillmad på terrassen og take away lyder tilbuddene, der skal give penge i kassen ved siden af hoteldrift og toprestaurant.

arrow Læs også: Toprestaurant tilbage med fornyet energi

- Vi er sindssygt afhængige af, at de lokale støtter os. Det er den eneste måde, som vi kan overleve på, siger Hotel Frederiksmindes køkkenchef, Jonas Mikkelsen.

Shorts og klipklapper

Grillkonceptet på terrassen, der byder på udsigt til Præstø Fjord, hedder »Sommergrillen«. For 225 kroner får man et stykke grillet kød eller fisk med kartofler og sovs og lidt godt fra restaurantens egen køkkenhave. I denne uge, uge 23, er det økogris med grillet bok choy og hvidløg fra haven.

Det hele foregår i en afslappet atmosfære, hvor man ifølge Jonas Mikkelsen sagtens kan komme direkte fra båden iført shorts og klipklapper. Og man bliver mæt, lover topkokken.

- Det er aftensmad, som jeg sagtens kunne finde på at lave til mig selv, siger han.

Køkkenchefen understreger, at grillmaden ikke er en del af michelinkonceptet.

- Det bliver ikke med hvide duge på bordet, og der kommer ikke en tjener og fjerner krummer, siger Jonas Mikkelsen.

Kaster sig ud i take away

»Sommergrillen« kører hver uge fra tirsdag til fredag frem til slutningen af august.

Som noget helt nyt tilbyder Hotel Frederiksminde fra næste uge take away til 125 kroner.

- Man skal selv lige stege bøffen færdig, men vi laver alt det, som tager tid, for eksempel en speciel fond, siger Jonas Mikkelsen.

Det er første gang, at Hotel Frederiksminde kaster sig ud i take away.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk