16. oktober 2021
Massør Trold Ellegård åbner massageklinik i Præstø. Foto: Mille Holst
Massør Trold Ellegård åbner massageklinik i Præstø. Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Massør åbner ny klinik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Massør åbner ny klinik
Vordingborg - 19. september 2021 kl. 09:03
Af Mille Holstmille.holst@sn.dk

En ny massør åbner klinik i Præstøs hovedgade i næste uge.

Tirsdag i næste uge ser en ny massør i Præstø dagens lys, men allerede dagen inden, inviterer indehaver Trold Ellegård på åbent hus. Her vil han vise og fortælle de fremmødte om, hvad det er, han kan tilbyde.

Det er Trold Ellegård, der står bag den nye massageklinik, der tilbyder både fysiurgisk- og sportsmassage. Klinikken har til huse i et særskilt rum hos Joelles Beauty i Adelgade. Trold Ellegård blev uddannet massør i sommers og har allerede været på arbejde som massør hos fodboldklubben VIFs førstehold.

Trold Ellegård er oprindelig uddannet socialpædagog og har arbejdet med udsatte børn igennem 30 år. Men han er også tidligere frodboldtræner både i breddeidræt og på eliteplan og samtidig har han selv spillet fodbold og dyrket triatlon, og det er herigennem, han har fået lysten til at kaste sig over arbejdet som massør.

- Interessen kom, fordi jeg har været træner i mange år og selv har dyrket meget sport, og så er det godt at kende til den fysiologiske opbygning af kroppen, fortæller han og opfordrer til at man kommer til massage regelmæssigt.

- Det giver en glæde i ens krop, og fungerer kroppen godt, så kan man præstere bedre både hjemme og på arbejdet, forklarer han.

- Min mission er at gøre folk glade og få løsnet deres krop op, fortsætter han og har derfor også forsøgt at gøre massageklinikken til et hyggeligt rum at komme ind i. Eksempelvis hænger der på væggen farvestrålende billeder af den lokale kunstmaler Anette Bukhave.

Fakta
  • Massage 4720 på Adelgade 30 i Præstø åbner for kunder 21. september og har derefter åbent hver tirsdag klokken 14-22 og hver torsdag klokken 9-16.
  • Der er åbningsreception 20. september klokken 15.30-18.

Ifølge Trold Ellegård går mange først til massør, når de har fået en skavank.

- Men man bør gå til massage inden man får en skavank, mener han og sidestiller massagen med at man gerne går ind og får ordnet sit ydre i form af negle, hår og ansigt. Samtidig håber han på sigt at kunne få aftaler i hus med virksomheder, der vil tilbyde jævnlige massagebehandlinger til deres ansatte.

- Jævnlig massage holder kroppen ved lige, siger han.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk