24. juli 2021
Martin Melanders passion for bilbrochurer har ført til et utal af sendte breve, udlandsrejser og nu over 4500 brochurer. Foto: Cathrine Hasager
gallery icon

Se billedserie

Martin Melanders passion for bilbrochurer har ført til et utal af sendte breve, udlandsrejser og nu over 4500 brochurer. Foto: Cathrine Hasager
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Martin har samlet på bilbrochurer siden han var 11 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Martin har samlet på bilbrochurer siden han var 11 år
Vordingborg - 18. juli 2021 kl. 10:00
Af Cathrine Hasager

Nogle børn samler Pokémonkort, andre samler glaskugler, klistermærker eller måske frimærker. Men for 56-årige Martin Melander var det bilbrochurer, der fangede hans interesse. Han har i dag dedikeret et helt værelse i sin lejlighed kun til sin samling af 4500 bilbrochurer.

- Der var jo noget at bladre og læse i, og der var endda også noget fra udlandet, fortæller Martin Melander, der begyndte at samle på bilbrochurer i en alder af 11 år. Da han fik kørekort, øgede han samlingen.

På diverse biludstillinger i Danmark fik han bunkevis af brochurer med hjem, og ellers skrev han breve til producenter og fabriks- adresser i udlandet for at høre, om de ville sende brochurer til ham.

- Det var spændende dengang. Jeg tjekkede postkassen hver dag for at se, om der var gevinst. Nu får jeg en mail, hvis der er noget på vej. Så kan jeg gå og glæde mig til, at jeg får post, fortæller Martin Melander.

København og England

Der er sket meget med brochurerne, siden Martin Melander begyndte sin samling.

De gamle brochurer fra 1930'erne er nærmest blot en seddel med lidt tekst og nogle få billeder eller tegninger.

Så er der langt mere i de nye brochurer både af billeder og tekst, og ofte er de printet på dyrt papir og med omslag.

Martin Melander tager hvert år til København, hvor der er udstilling af blandt andet Porsche, Lamborghini, Bentley og Mustang. For nylig var han inde hos Jaguar, hvor han fik en brochure med hårdt omslag - ganske gratis.

- Det er ikke nogle, man bare får, påpeger han og tilføjer, at de nye brochurer ofte koster 200-400 kroner.

Interessen for bilbrochurer har også ført ham til bilmesse i Sydengland tre gange, hvor han har haft rygsæk med for at gå rundt og samle ind.

Så er han blevet i uges tid for også at nå nogle gode forhandlere, der ligger uden for byen.

55 »tosser«

At der i dag bliver trykt færre bilbrochurer, fordi alt er blevet digitaliseret, ærgrer Martin Melander. Det betyder, at samlingen er ved at nå til vejs ende.

Helt opgivende er han dog ikke, for han har været medlem af en bilbrochureklub siden 1999.

- Jeg er jo ikke den eneste tosse, der samler på sådan nogle, griner han.

De er 55 medlemmer i klubben, men også den lakker måske mod enden. Der kommer færre brochurer, og så er medlemmerne efterhånden en flok ældre herrer.

De mødes to gange årligt for at bytte eller sælge bilbrochurer. Selv pakker Martin Melander 10-14 kasser med bilbrochurer - det kræver til tider, at han lejer en bil, der er stor nok.

- Men det er det hele værd. Jeg har i gennemsnit en 80-100 nye brochurer med hjem til samlingen, som jeg har byttet mig til, fortæller han.

1000 kroner for brochure

En gang imellem sælger Martin Melander ud af sin samling, og for et par måneder fik han 1000 kroner for en enkelt brochure.

- Men det var ikke bare en brochure - det var en hård bog i et hylster af en McLaren Mercedes, som heller ikke bare er en bil, forklarer han.

Selv har han blandt andet købt en hel kasse med Ferraribrochurer. Og passionen for biler ligger næsten kun i brochurerne. Han kører selv i en Opel Zafira varevogn, selvom han tidligere har haft en Fiat 131 sport.

- Men den rådnede op, inden man så sig om, fortæller han.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk