9. december 2018
Formand Jes Hansen havde travlt med at hilse på og hyggesnakke, da Vordingborg Marineforening fejrede 80 års jubilæum - men der blev da også tid til at sidde ned og nyde lidt at spise og drikke. Foto: Lene C. Egeberg
gallery icon

Se billedserie

Formand Jes Hansen havde travlt med at hilse på og hyggesnakke, da Vordingborg Marineforening fejrede 80 års jubilæum - men der blev da også tid til at sidde ned og nyde lidt at spise og drikke. Foto: Lene C. Egeberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Marineforening vil have flere med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Marineforening vil have flere med
Vordingborg - 03. december 2018 kl. 06:00
Af Lene C. Egeberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Overtallet af mænd var nemt at få øje på, da Vordingborg Marineforening lørdag fejrede sit 80 års jubilæum i Marinehuset på Sydhavnen. Ikke så underligt, for foreningen har traditionelt været åben for folk med en baggrund indenfor erhverv, som mest tiltrækker mænd. Men sådan behøver det ikke at være, fortæller formand Jes Hansen. For nogle år siden blev reglerne nemlig lavet om:

- Nu er der blevet åbnet for alle, der bare interesserer sig for det, siger han.

Jes Hansen havde nu ikke noget at klage over, da jubilæet blev talstærkt fejret lørdag. Godt 80 medlemmer kan foreningen tælle nu, og det har ligget ret stabilt i en årrække. Naturlig afgang kan give nogle udfordringer, men der kommer jævnligt nye til.

- Men det er selvfølgelig noget, vi skal arbejde for, på samme måde som alle andre foreninger, siger Jes Hansen.

Vordingborg Marineforening vil dog gerne have flere med i klubben, og det er noget af det, der skal arbejdes på i de kommende år.

- Vi vil gerne op på 75 medlemmer. Man skal jo være realistisk med de små årgange, vi har nu, siger formanden.

Vejen frem skal være en højere frekvens af aktiviteter som foredrag og diskussioner om samfundsrelevante emner - og så selvfølgelig ren hygge.

- Fællesskabet hos os er jo det allervigtigste, siger Jes Hansen.

Når det gælder flere arrangementer, har foreningen gode kort på hånden. Festen lørdag var nemlig ikke kun i anledning af 80 års jubilæet men også for at markere, at Vordingborg Marineforening nu i 10 år har haft rigtig gode kår med det selvejede Marinehus på Sydhavnsvej 80.

Købet af huset var en fælles indsats, som blev ledet af den til formålet oprettede støtteforening.

- Marinehuset har været altafgørende for os. Det at vi har fået ordentlige faciliteter betyder utrolig meget. Tidligere lejede vi os ind i lokaler på havnen eller privat, og vi var også en årrække på Kong Valdemar. Men fik arbejdet kapital op, oprettet støtteforeningen og fik en donation fra A.P.Møller Fonden, som gjorde det muligt at anskaffe Marinehuset. Det har givet bedre forhold for vores medlemmer og har betydet, at vi også har kunnet åbne op for andre foreninger, fortæller Jes Hansen.

Jubilæet lørdag blev fejret i selskab med omkring 30 medlemmer fra Marineforeningen og støtteforeningen - og så kom også borgmester Mikael Smed forbi til brunch.

Han fik til gengæld æren af at indvie - i øl - foreningens nye monument, som består af en centerpropel fra flyvefisk-klassen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk