4. august 2020
På drømmebazaren kunne deltagerne blandt andet se på anderledes idéer fra rådhuse i andre kommuner. Foto: Lars Christensen
gallery icon

Se billedserie

På drømmebazaren kunne deltagerne blandt andet se på anderledes idéer fra rådhuse i andre kommuner. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mange idéer på bordet: Klatrevæg og café på rådhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange idéer på bordet: Klatrevæg og café på rådhuset
Vordingborg - 26. februar 2020 kl. 07:53
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der kom mange og også ret farverige forslag på bordet, da der blev inviteret til drømmebazar om borgernes hus ved borgermødet i Vordingborg tirsdag aften.

arrow Læs også: Venstre-kritik: S-propaganda på kommunens hjemmeside

- Vi kan ikke garantere, at alle jeres idéer kan komme med i byggeriet, men hvis ikke vi får idéerne på bordet, så kan vi med garanti ikke få dem med, lød opfodringen fra kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune fra Vordingborg Kommune inden de knap 30 deltagere gik i gang med at fortælle om deres idéer til det nye rådhusbyggeri.

Tanken med borgernes hus er, at et traditionelt rådhus i dag ofte står tomt.

Det er en arbejdsplads i hverdagene, men hvad kan lokalerne bruges til i weekenderne og om aften.

Flere kritikere har påpeget, at kommunale ansatte næppe vil have borgere rendende frit rundt på deres kontorer efter arbejdstid, men det betyder ikke, at andre dele af rådhuset ikke kan benyttes. For eksempel byrådssalen.

- Vi har et stort lokale, der kun bliver brugt en gang om måneden og når der en gang imellem er en prisoverrækkelse. Hvordan kan det lokale bruges smartere, lød det i oplægget fra kommunen.

Kantine og folkekøkken
Der blev på mødet blandt andet snakket om, hvorvidt rådhusets kantine kunne komme flere til gavn som en café eller til folkekøkken.

Sidstnævnte var et af forslagene fra ungeforumet, hvor unge fra rundt om i kommunen har diskuteret rådhus-planerne.

De unge ønsker også offentlig adgang til blandt andet tagterrassen, og at der kommer til at være rum med hjemlig indretning med sofaer, planter og malerier.

Af de lidt mere spøjse ønsker er en udvendig klatrevæg.

Stadig åben for idéer
På mødet kom der også idéer til et iværksætter-miljø, arbejdspladser for frivillige og foreninger, udstilling af kunst, et legeområde til børnene og ikke mindst fleksible møderum.

- Det skal ikke være en byrådssal, der også kan bruges til andre formål. Det skal være et fleksibelt rum, der blandt andet kan bruges som byrådssal. Fleksibiliteten skal tænkes med ind helt fra starten af, lød en af opfordringerne til kommunen.

- Der er brug for forskellige størrelse møderum. Vi har foreninger, der kan trække op til 100 og 150 personer til foredrag, lød det fra en af de andre deltagere.

De mange idéer samles nu på hjemmesiden www,vordingborg.dk/borgerneshus, hvor man også kan læse, hvordan man selv kan komme med idéer til byggeriet.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk