18. november 2017
Ulykken skete tirsdag morgen, da den 54-årige var ved at rense vegetation fra voldgraven ved Vallø Slot. Foto: Elmer Madsen
Ulykken skete tirsdag morgen, da den 54-årige var ved at rense vegetation fra voldgraven ved Vallø Slot. Foto: Elmer Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mand mister arm ved arbejdsulykke på gods

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mand mister arm ved arbejdsulykke på gods
Vordingborg - 18. oktober 2017 kl. 14:12
Af Henrik Fisker og Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 54-årige mand fra Vordingborg, som tirsdag formiddag blev udsat for en grim arbejdsulykke ved Vallø Slot, meldes nu uden for livsfare, men ulykken kostede mandens ene arm, skriver Sjællandske.

arrow Læs også: Efter drama i voldgrav: Ortopædkirurg roser læge for amputation

Manden sad på en rendegraver, da han kl. 8.51 af ukendte grunde gled ned i voldgraven ved slottet. Herved kom han i klemme under den væltede maskine, og for at redde ham fra druknedøden i voldgraven måtte en læge og redningspersonale amputere hans ene arm.

Herefter blev han i helikopter fløjet til Rigshospitalet, hvor hans tilstand blev betegnet som kritisk. Senere på dagen blev det oplyst, at mandens tilstand var stabil. Hverken politiet eller Vallø Stift har onsdag fået oplysninger om mandens tilstand.

Arbejdstilsynet er tilkaldt og vil undersøge forholdene nærmere.

I forbindelse med redningsaktionen ydede mange civile tilstedeværende en meget stor indsats allerede inden, at Beredskabet var fremme på stedet, og undervejs hjalp de til, hvor det var muligt. Politiet har derfor meget stor ros til de tilstedeværende borgere for deres flotte indsats på stedet i den dramatiske hændelse, siger kommunikationsansvarlig Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

- De slæbte bl.a. jernplader ned til ulykkesstedet, så redningsfartøjerne lettere kunne komme dertil, siger han.

Stiftsforvalter Søren Boas fra Vallø Stift tilføjer, at de også ydede førstehjælp.

- De kunne selvfølgelig ikke løfte rendegraveren, men de var hele tiden i dialog med den tilskadekomne og sørgede for, at ulykken ikke blev værre, end den var, siger han.

Den 54-årige var ved at rense vegetationen op ad voldgraven, da ulykken skete. Det skriver Sjællandske.

arrow 54-årig alvorligt kvæstet ved arbejdsulykke
17. oktober 2017 kl. 13:58 Opdateret: kl. 13:58
arrow Vred bilist gik amok på hestevogn med to heste spændt for
17. oktober 2017 kl. 11:41 Opdateret: kl. 11:41
arrow Rendegraver væltede ned i voldgrav - mand er hårdt kvæstet
17. oktober 2017 kl. 11:10 Opdateret: kl. 11:12
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk