21. september 2018
Betina Sediek savner større opbakning fra butikkerne i Steg. Her ses hun med stifteren af Stop Spild Lokalt Rasmus Erichsen.
Betina Sediek savner større opbakning fra butikkerne i Steg. Her ses hun med stifteren af Stop Spild Lokalt Rasmus Erichsen.
Foto: J. C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Madspild-leder: Det er lidt op ad bakke i Stege

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Madspild-leder: Det er lidt op ad bakke i Stege
Vordingborg - 16. august 2018 kl. 09:10
Af J.C. Borre Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I snart fem måneder har Stop Spild Lokalt Møn uddelt gratis mad til udsatte borgere i Stege.

Det foregår i Langgade 4 i et lokale, som den frivillige forening kvit og frit har fået stillet til rådighed af Møns Bank.

Selve fødevarerne, som bliver uddelt med rund hånd, stammer fra donationer. Supermarkeder, gårdbutikker, bagere og andre fødevareproducenter forærer alt lige fra brød, frugt, grønt, kager, æg og mælk der typisk er tæt på sidste salgsdato.

Opbakningen er dog ikke så imponerende i Stege som i andre byer.

Det mener Betina Sediek, som er daglig leder af Stop Spild Lokalt i både Stege, Næstved og Vordingborg, som alle er omfattet af Fødevarestyrelsens Smiley-ordning.

- Stege giver ikke så meget i forhold til de andre byer, siger Betina Sediek.

Ifølge den daglige leder har Stop Spild Lokalt Møn kun aftaler med Bisca, KonditorBager Høyer og Vibækgård om at få overskydende mad.

- Der er mange trængte på Møn, siger Betina Sediek.

Én af de supermarkeder i Stege, som ikke støtter Stop Spild Lokalt Møn, er Rema 1000 på Kostervej. Her henviser den daglige leder Leif Nielsen til fødevarestyrelsens regler.

- Stop Spild Lokalt er et super godt projekt. Jeg kan bare ikke se, hvordan det hænger sammen. Det skal koordineres med levnedsmiddelkontrollen. Altså, hvis vi har frugt og grønt, der er fordærvet, ryger det ud. Vi smider mange varer ud, ja, det er madspild, men vi er underlagt nogle restriktioner fra fødevarestyrelsen.

På spørgsmålet, hvorfor Rema 1000 så ikke donerer varer, der ikke har overskredet sidste salgsdato, svarer Leif Nielsen.

- Vi lever af at sælge varer. Vi har en virksomhed, som skal drives.

Leif Nielsen holder alligevel en dør åben.

- Kom med et godt projekt, så giver vi friske varer. Det må bare ikke gå ud over de regler, vi er underlagt, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk