18. august 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lottospiller fra Vordingborg vandt med 0 rigtige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lottospiller fra Vordingborg vandt med 0 rigtige
Vordingborg - 10. maj 2018 kl. 08:32
Af Joe Kniesek
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En mand i 50’erne fra Vordingborg Kommune er blevet den heldige vinder af en million skattefri kroner, selvom han havde 0 rigtige i Lotto, skriver Danske Spil i deres nyhedsbrev.

Den heldige spiller fra Vordingborg blev nemlig udtrukket på Lottos Millionærgaranti, som er en ekstra millionchance på hver spillet række. Manden spiller oftest Lotto på sin mobiltelefon og ændrede sin vante taktik i sidste øjeblik.- Jeg plejer at spille for en 50’er, men jeg havde lige vundet 100 kroner på Oddset, og jeg plejer at bruge gevinsten til at købe Lotto, så jeg tænkte, jeg ville give den en ekstra chance. Og det var måske en klog beslutning, siger han med et grin.

Manden var lørdag aften sammen med sin kone kommet hjem fra en fødselsdag, hvor mobilen havde ligget i lommen. Han ville således lige tjekke indbakken, inden han skulle i seng.

Der skulle flere nuller på

- Så var der kommet en SMS fra Danske Spil, hvor der står, at jeg har vundet på lodtrækning. Jeg viser den til min kone der udbryder: Jamen det er da dejligt, at vi har vundet 10.000 kr. Det viste sig jo så, at der skulle en del nuller bagpå, da det var en million i stedet for, lyder det fra den glade vinder.
Parret troede dog i første omgang, at det var en falsk SMS, der var i omløb, så de turde ikke glæde sig over gevinsten, før de havde talt med Danske Spil om søndagen.

- Det var ikke en helt nem nat at komme igennem. Tankerne fløj jo rundt, fordi man jo virkelig godt kunne tænke sig, at det var rigtigt. Men alligevel tør man ikke tro på det.

Parret har besluttet sig for kun at fortælle om gevinsten til deres store børn og vil derfor gerne være anonyme.

- Vi bor i et lille samfund, hvor alle har travlt med alle. Man ved aldrig hvordan folk reagerer i forhold til at blive misundelige og sådan noget. Den risiko vil vi ikke tage. Så vi holder kortene tæt indtil kroppen, lyder det.
Gevinsten er først og fremmest blevet fejret på en god restaurant sammen med parrets to børn. Derudover skal pengene bruges på en længere eksotisk rejse i løbet af efteråret og til at optimere huset.

- Før vi vandt pengene havde vi besluttet os for, at vi blandt andet skulle have et nyt badeværelse, så det havde vi sparet op til. Men det kan da godt være, at den lige får lidt ekstra gas nu. Derudover vil min kone formentlig shoppe lidt. Og det der så er tilbage skal investeres.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk