27. januar 2021
Ulla Bournonville er rystet over forholdene for sin demente mor på Præstø Multicenter. Nu sætter hun et videokamera op i håb om at det kan gøre forholdene bedre. Foto: Mille Holst
gallery icon

Se billedserie

Ulla Bournonville er rystet over forholdene for sin demente mor på Præstø Multicenter. Nu sætter hun et videokamera op i håb om at det kan gøre forholdene bedre. Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lort og løgne er hverdag hos dement mor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lort og løgne er hverdag hos dement mor
Vordingborg - 02. december 2020 kl. 07:59
Af Mille Holst mille.holst@sn.dk

Ulla Bournonvilles demente mor bor på Præstø Multicenter. Datteren står nu frem og fortæller om omfattende svigt i plejen og hun efterlyser medmenneskelighed på plejecentret. Tilfældet er ikke enestående, lyder det fra Ældresagen. I Præstø bor familien Bournonville. De kommer omkring fem gange i døgnet på Præstø multicenter, hvor Ulla Bournonvilles demente mor bor. Hun bryder sig nemlig ikke om maden fra Vordingborg Madservice, og derfor har familien valgt den fra og sørger selv for samtlige måltider og mellemmåltider for deres gamle mor og mormor.

arrow Læs også: Dement borger forsvundet

- Min datter går i skole ved siden af, så sætter hun morgenmaden frem til hende og brygger kaffe, og på skift kommer vi andre med den øvrige mad, fortæller Ulla Bournonville, der er glad for at moren bor så tæt på familien, at denne løsning er mulig.

De mange daglige besøg på multicentret giver familien et stort indblik i, hvordan hverdagen forløber på stedet, og det de fortæller, er foruroligende:

Afføring på gangene og i lejligheden; plejepersonale, der ikke kommer beboerne til hjælp, når de tilkalder hjælp til eksempelvis toiletbesøg; der kan gå op til måneder mellem beboerne kommer i et rigtigt bad, deres negle vokser ned i huden, og de ældre bliver ikke stimuleret med aktiviteter.

Desuden mangler der handleplaner for beboerne, mener Ulla Bournonville, hvilket hun også har hørt personalet efterspørge, og personalet kender i øvrigt ikke til de såkaldte fokuspunkter (eksempelvis fra lægen) omkring beboerne. Samtidig er der ikke noget overlap ved personalets vagtskifter, således at de, der lige møder ind, ikke kan få nogen informationer om, hvad der er foregået tidligere på dagen. Der bliver nemlig ifølge Ulla Bournonville heller ikke ret ofte skrevet noget ind i beboernes sagsmapper.

Dette er kun et udpluk af de mange, mange kritikpunkter, som hun hidtil forgæves har forsøgt at få ledelsen i kommunen og på plejecentret til at gøre noget ved.

Alt i alt har det nu fået Ulla Bournonville til at skrive et åbent brev til politikerne - ikke bare lokalpolitikerne i Vordingborg kommune, men også sundhedsordførerne for partierne på Christiansborg samt sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Ordførerne er glade for at jeg skriver, og de siger, at jeg skal holde fast og blive ved, fortæller Ulla Bournonville, der også har sendt klager fra familien til Ældresagen, Ankestyrelsen og Patientstyrelsen, og netop Ældresagen har anbefalet hende at gå til pressen. Ulla er bekymret for forholdene på plejecentret og for at vi er på vej mod "en velfærdsstat uden velfærd", som hun kalder det og efterlyser en bred debat om, hvordan vi egentlig gerne selv vil have det, når vi bliver gamle. Hvordan synes vi, de ældre skal behandles?

I indledningen på sit brev skriver hun:

- Jeg skriver til dig, fordi jeg er trist. Trist over, at det, jeg oplever, kan være livet og hverdagen for dem, der allerede er flere end mange dage forud. Dem, der allerede befinder sig i deres sidste kapitel i livet. Værdighed og omsorgsfuld pleje er nemlig sjældent noget, man som dement borger bliver præsenteret for på Multicenter Præstø i Vordingborg kommune. Til trods for der tales rigeligt om det fra politisk side."

Et lorteproblem

Ulla Bournonville fortæller om en dag, hvor hun kommer på besøg hos sin mor.

- Der er afføring i, på og ved siden af toilettet, fordi hun ikke får den hjælp, hun har brug for. Personalet siger til mig, at der må være noget galt med alarmen, men jeg ved jo, at den virker. Mors toilet kan heller ikke trække ud. Det havde de heller ikke opdaget, siger Ulla og viser nogle billeder frem.

- Så beder jeg personalet ringe til pedellen, så det kan blive løst, men personalet siger, han er syg, fortsætter Ulla Bournonville og er helt uforstående overfor, at der så ikke er en anden, der kan hjælpe, når sådan noget sker.

Løsningen den dag blev, at der blev stillet en spand med vand ind på morens badeværelse, som kunne bruges til at skylle ud med. Men moren kan ikke selv gøre det. Når hjælpen udebliver, må moren selv sørge for at bortskaffe det brugte toiletpapir.

- Det lægger hun så i kurven på sin rollator, for hun skal have det hen til skraldespanden, fortæller Ulla Bournonville, og spørger retorisk:

- Men er der nogen, der bagefter gør rollatoren ren?

En anden dag har Ullas mor lige haft besøg af et af sine børnebørn, og da barnebarnet står ved sin cykel for at cykle hjem, opdager hun gennem vinduet, at mormoren står på alarmmåtten og tripper - men der kommer ikke noget personale og hjælper hende på toilettet. Efter nogen tid, går moren selv på toilettet, og der sidder hun, da der endelig kommer noget personale.

- Men hun går igen, mens mor stadig sidder på toilettet, fortæller Ulla Bournonville, der påtaler, at personalet ikke bliver i lejligheden indtil moren har fået den hjælp, hun har brug for.

- Det gode personale sætter sig i tekøkkenet (i lejligheden, red.), hvor de kan høre, når mor er færdig på toilettet og igen skal have hjælp, siger Ulla, men oplever netop alt for tit, at personalet i stedet forlader lejligheden, hvorfor moren selv må klare sit toiletbesøg.

De mange svigt påvirker moren negativt.

- Det er værre end at være i fængsel. Jeg vil hellere dø, fortæller Ulla Bournonville, at moren kan finde på at sige, når hun eksempelvis har diskuteret med personalet.

- Jeg kan godt blive i tvivl om, om de (personalet, red.) overhovedet forstår, hvordan man tackler demente, siger Ulla Bournonville.

Billede

Præstø Multicenter får hård kritik af sin pleje
af demente beboere. Foto: Mille Holst


Møder med ledelsen

Ulla har holdt flere møder med både udvalgsformand Mette Høgh Christiansen, direktør for Børn Sundhed og Ældre, Jan Christensen, og leder af Præstø Multicenter, Helle Østergaard, men hun oplever, at familiens påtaler og anker ikke bliver taget alvorligt.

- Fra alle lederne, også borgmesteren og centerlederen, lyder det: "Det skal vi have kigget på", men der sker ingenting. De vasker hænder i den samme vask og alt går tilbage til start, fortæller Ulla Bournonville, der nok klager over den mangelfulde pleje og omsorg af de ældre på multicentret, men de er i hendes øjne et udtryk for at personalet har virkelig dårlige arbejdsforhold.

- Lederen siger, de slet ikke kan rekruttere nok personale. Nej, det tror pokker med de forhold, der er, lyder det fra Ulla Bournonville.

- Hvis de sørger for at der er gode rammer for personalet, så skal de nok kunne rekruttere personale, mener hun og konstaterer:

- Lederen formår ikke at skabe rammer på demensafsnittet.

Medmenneskelighed?

Ulla Bournonville efterlyser medmenneskelighed i plejen af de ældre på Præstø multicenter og hun gør det ikke kun for de nuværende beboeres skyld.

- Vi bliver alle sammen gamle en dag og kan få brug for pleje. Forholdene skal simpelthen være i orden, siger hun og mener at det er hendes generation, der må tage bladet fra munden og italesætte problemerne, for de ældre på plejecentrene magter det ikke selv.

Hun oplever, at plejecentrene netop er blevet institutioner og ikke hjem for de ældre og hun spørger sig selv, om plejecentrene er til for beboernes eller for personalets skyld.

- Det er som om det hele skal være nemmest for personalet, siger Ulla Bournonville.

- Det skal ikke være opbevaring af kød.

Det sidste er nemlig lidt sådan, hun oplever multicentret.

- De bliver lagt i seng før klokken 19, fortæller hun og ved at hendes mor ikke synes om dette.

Ulla undrer sig også over, at personalet ikke tager de ældre med ned i dagligstuen, så de kan se tv sammen, men det gør de ikke, siger hun og fortæller om en aften, hvor hendes mor, der er tidligere professionel danser, bad om at få lov at se noget dans via Netflix.

- De var tre på vagt, men de havde ikke Netflixkoden, så min mor kunne ikke komme til at se dans i tv, fortæller Ulla Bournonville og synes at dette er symptomatisk for forholdene på multicentret. Alting går i vasken af den ene eller den anden grund.

Løgne og overvågning

Længe har familien Bournonville været frustreret over at kunne konstatere at virkeligheden ikke stemmer overens med det, ledelse og personale fortæller, der foregår på multicentret. Det er således deres oplevelse, at såvel ledelse som personale på centret lyver om forholdene overfor familien.

- Vi beder dem bare om at være troværdige og ikke lyve, siger Ulla Bournonville, og efterspørger noget mere medfølelse og medmenneskelighed blandt personalet.

Nu har familien så taget en radikal beslutning: Der er bestilt videokamera, så familien kan følge med i, hvad der foregår.

- Jeg vil ikke være med til at de siger en ting men gør noget andet, siger Ulla Bournonville, der i den nærmeste fremtid vil sætte videoovervågningen op i morens lejlighed.

Glemmer rettigheder

Jurist i Ældresagen, Susanne Holm, kender til de konkrete kritikpunkter fra familien, men hun fortæller til Sydsjællands Tidende, at de desværre ikke er særegne for Vordingborg kommune. Derfor er værdig ældrepleje også et meget stort fokusområde i netop Ældresagen.

Susanne Holm forklarer desuden, at beboerne på plejecentrene bor i egen bolig efter almenboligloven og derfor juridisk set har fuldstændig samme fundamentale rettigheder som alle andre borgere til selvbestemmelse i deres egen bolig.

- Institutionsbegrebet blev ophævet for 22 år siden. Fra da af har man ikke beboere på institution. De bor i egen bolig, forklarer Susanne Holm.

- Men det ligner en institution, og det gør det måske nemmere for nogen at acceptere, at der sker nogle indgreb, men det er ikke en institution, siger hun og slår fast:

- Inde i den helt private del af boligen (på plejecentret, red.) skal du tænke, at det som udgangspunkt er helt som hos dig selv.

Vordingborg kommune svarer på kritikken i artiklen "Følger op på kritikken af ældreplejen" her på sitet.

arrow Genkender ikke kritik af multicentret
12. december 2020 kl. 09:12 Opdateret: kl. 16:53
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk