18. juni 2021
Marianne Christensen kan efter eget udsagn ikke synge, og det kniber også med af følge rytmen, når bluesbandet på Stars sætter gang i musikken.  Det har dog ikke afholdt den lokale forfatter fra at stå på scenen med sine digte, som nu kan læses i bogform. Billedet er forsiden af hendes nye bog.Pressefoto
Marianne Christensen kan efter eget udsagn ikke synge, og det kniber også med af følge rytmen, når bluesbandet på Stars sætter gang i musikken. Det har dog ikke afholdt den lokale forfatter fra at stå på scenen med sine digte, som nu kan læses i bogform. Billedet er forsiden af hendes nye bog.Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal forfatter er i blueshumør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal forfatter er i blueshumør
Vordingborg - 09. maj 2021 kl. 18:09
Af J.C.Borre Larsen

Hun kan ikke synge. Hun har også svært ved at følge rytmen.

Alligevel går det, når den lokale forfatter Marianne Christensen står på scenen sammen med bandet »SmallStars Blues Band på spillestedet Stars i Vordingborg og deklamere sine digte.

Fra de mange jam-aftener med historier til musikken udsender Marianne Christensen nu en bog, der hedder »Hvor blå kan man bli'«. Navnet er inspireret af den velkendte bluessang af BB King med samme titel.

Marianne Christensens sceneoptrædener på Stars går tilbage til 2015.

- Det kunne jeg jo ikke bare lige i begyndelsen, så jeg lagde hovedet i blød for at finde ind til »det blå« i mig selv. Det lykkedes efter noget tid, så jeg skrev en lille historie om at blive svigtet. Den kunne publikum godt lide, så jeg fortsatte måned efter måned med at komme med nye tekster, fortæller Marianne Christensen.

Da coronapandemien ramte sidste år, stoppede musikken på Stars, men ikke Marianne Christensens pen.

- I stedet for at skrive nye tekster valgte jeg at bruge noget tid på at samle alle mine små historier, skrive forhistorien og udgive det hele som en bog, forklarer hun.

Siger hvad andre tænker

Marianne Christensens tekster handler for det meste om det, hun kalder et »modent kvindeliv«, om svigt, ulykkelig kærlighed og livet i almindelighed. Inspirationen kommer fra eget og andres liv.

- Jeg er i 60'erne nu og oplever livet fra nye perspektiver. Jeg er blevet mere modig med årene og tør godt sige det, mange tænker, siger Marianne Christensen.

Hun oplever, at en eller flere fra publikum efter en historie har hvisket til hende: »Det var min historie, du fortalte der.'

- Jeg har arbejdet med mennesker hele mit liv, så jeg kender til hemmeligheder og kroge i sindet, der sjældent kommer lys på. Det er sjovt at omsætte min viden og erfaring til en form for kunst, som andre kan have glæde af at blive spejlet i, siger Marianne Christensen og fortsætter:

- Når det er blues, skal det helst være lidt tungt og trist, men jeg sørger næsten altid for at have et lille vrid i historierne for ikke at blive alt for selvhøjtidelig. Ofte glider tingene lettere ind, når de fortælles med et glimt i øjet.

Bogen koster 100 kroner og kan købes i boghandler og på nettet.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk