15. september 2019
Røde Kors Vordingborg blev stiftet i oktober 1919, men jubilæet fejres 24. marts. Avisudklip: Røde Kors Vordingborg
Røde Kors Vordingborg blev stiftet i oktober 1919, men jubilæet fejres 24. marts. Avisudklip: Røde Kors Vordingborg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal Røde Kors-afdeling fejrer 100 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal Røde Kors-afdeling fejrer 100 år
Vordingborg - 21. marts 2019 kl. 15:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flagalléen bliver rejst, og Prins Jørgens Garde tager imod medlemmer, frivillige og mere end 100 særligt indbudte, når Røde Kors Vordingborg fejrer 100 år. Det sker lørdag 23. marts klokken 11 med en stor reception i møbelbutikken på Hovedakslen 12, Vordingborg.

- Røde Kors har traditionen tro fejlagtigt holdt sine runde jubilæer i marts måned, selv om afdelingen blev startet ved en stiftende generalforsamling 28. oktober 1919. Derfor starter vi også i år fejringen i marts, lyder det fra Røde Kors Vordingborg, der på dagen har inviteret »Banko-Carl«, Carl Christensen, som toastmaster til at lede slagets gang.

Fra klokken 11 til 12 vil der være underholdning ved Vordingborg Musikskole og korte taler ved borgmester Mikael Smed (S) samt generalsekretær Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors.

Klokken 12 åbner en udstilling om Røde Kors Vordingborg med forskellige genstande, og de 100 år skildres på 10 billedplancher blandt andet gennem nogle af afdelingens ildsjæle.

Samtidig åbner Tyttes Pølser - ikke med Røde Kors pølser men med pølser af den røde slags. Møbelbutikken vil være lukket for salg på dagen, og det samme gælder tøjbutikken i Algade.

Røde Kors modtager ikke gaver - hverken blomster, flasker eller cigarer - men de frivillige vil være glade, hvis man i stedet donerer et beløb til støtte for udsatte børn og unge samt ældre i Vordingborg-området. Beløbet kan indsættes i Møns Bank på kontonummer 6140-4317107.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk