21. januar 2019
For lidt over en uge siden mødte Inger Støjberg utilfredse borgere på Kalvehave Havn. Mandag har hun meldt sin ankomst ved borgermødet i DGI Huset Vordingborg, hvor der ventes massiv deltagelse - også af international pressse. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

For lidt over en uge siden mødte Inger Støjberg utilfredse borgere på Kalvehave Havn. Mandag har hun meldt sin ankomst ved borgermødet i DGI Huset Vordingborg, hvor der ventes massiv deltagelse - også af international pressse. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lindholm: Støjberg møder utilfredse borgere i Vordingborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lindholm: Støjberg møder utilfredse borgere i Vordingborg
Opdateret 15. december 2018 kl. 09:18
Vordingborg - 15. december 2018 kl. 08:44
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) møder personligt op, når der mandag er borgermøde om Udrejsecenter Lindholm. Det sker klokken 19 i DGI Huset Vordingborg.

Hun afløser Marcus Knuth, der ellers havde accepteret invitationen.

- Vi er meget glade for, at integrationsministeren ved sin deltagelse viser, at hun tager de fremsatte protester og kommende problemer alvorligt, siger Peter Brinch, formand for Debatforeningen Folkemøde Møn, der arrangerer mødet.

Mødet er flyttet til Vordingborg, fordi der i Kalvehave ikke er lokaler med plads de mange deltagere, mødet ventes at tiltrække. Også international presse har meldt sin tilstedeværelse - blandt andre Time Magazine.

Debatforeningen har inviteret samtlige partier i Folketinget. De øvrige deltagere er René Christensen (DF), Jacob Mark (SF), Zenia Stampe (R), Eva Flyvholm (EL), Magnus Heunicke (S), Rasmus Nordqvist (AL), Naser Khader (K) og Henrik Dahl (LA).

Mødet holdes på grund af de mange bekymringer, borgerne i Kalvehave har ved udsigten til at lægge færgeleje til de 125 flygtninge og asylsøgere, dømt for kriminalitet eller på tålt ophold, der skal interneres på Lindholm i Stege Bugt.

Øens eneste livline til omverdenen er færgen til Kalvehave, hvor der bor 600-700 mennesker. Beslutningen om Udrejsecenter Lindholm vil ifølge borgmester Mikael Smed (S) ødelægge et velfungerende lokalsamfund.

Adressen for mødet er Solbakkevej 42-56, Vordingborg.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk