23. november 2019
Det er børnenes eneste kontakt med biblioteket, siger skoleleder, der ærgrer sig over nedlæggelsen af bogbussen.Privatfoto
Det er børnenes eneste kontakt med biblioteket, siger skoleleder, der ærgrer sig over nedlæggelsen af bogbussen.Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læseheste må undvære det rullende bibliotek

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læseheste må undvære det rullende bibliotek
Vordingborg - 15. oktober 2019 kl. 05:05
Af J.C. Borre Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hver mandag i lige uge tøffer bogbussen ud til Kulsbjerg Skolens Mern-afdeling.

Men fra næste år er det slut. Flertallet bag det nye budgetforlig har besluttet at nedlægge bogbussen for at spare 200.000 kroner om året. Beslutningen vækker ærgrelse på Mern-skolen.

- Det er jeg ked af. Det er nogle af børnenes eneste kontakt med biblioteket, når man bor i et landområde, siger afdelingsleder Bent Vittrock Jespersen.

Eleverne har også haft glæde af personalet i bogbussen.

- Vi har haft oplæsning, og de har haft nogle bogpakker med os, siger Bent Vittrock Jespersen.

Også på Vordingborg Bibliotekerne beklager biblioteksleder Erik Thorlund Jepsen skrotningen af bogbussen

- Det er trist. Takket være bogbussen har vi opdyrket en god relation til skoler og daginstitutioner, siger Erik Thorlund Jepsen med henvisning til, at bogbussen efter aftale kører ud til 22 skoler og daginstitutioner i kommunen.

- Bogbussen låner bøger ud til 4000 børn. Den er en del af skolernes læsestrategi og informations-kompetence, siger Erik Thorlund Jepsen, der håber, at besparelsen giver plads til nye aftaler med skolerne.

Bogbussen kører også ud til voksne lånere i landområderne. Her er det dog småt med interessen. Selvom bogbussen har 500 registrerede lånere, er der på årsbasis kun 90 aktive brugere.

Det er én af årsagerne til, at Thorbjørn Kolbo (S), udvalgsformand for Kultur, Idræt og Fritid, forsvarer beslutningen om at droppe bogbussen.

- Der er flere og flere borgere, som bruger digitale muligheder, såsom lydbøger, siger han og peger endvidere på selve bussen. Bogbussen er uden overdrivelse en gammel spand, der hvert år koster penge at reparere. En ny bus vil ifølge Thorbjørn Kolbo kræve i omegen af fire til seks millioner kroner.

Udvalgsformanden lover dog, at kommunen stadig vil sørge for, at der kommer bøger ud på skoler og daginstitutioner.

- Vi vil stadig servicere skolerne. Det er vigtigt at have bøger fysisk i hånden, ligesom det er vigtigt at bruge iPads. Børn i dag skal kunne begge dele, siger Thorbjørn Kolbo.

Derudover kan borgere, der ikke har mulighed for at bevæge sig hen til biblioteket , gennem en ny ordning »Bogen kommer« få tilsendt bogpakker.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk