18. juni 2021
Den lille hal bliver brugt til kviktests.
gallery icon

Se billedserie

Den lille hal bliver brugt til kviktests.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kviktests kan bremse stor renovering af hal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kviktests kan bremse stor renovering af hal
Vordingborg - 17. maj 2021 kl. 05:25
Af J.C. Borre Larsen

Hallen i Bårse er én af de mange udendørsfaciliteter, som indgår i kommunens store renoveringsplan til i alt 27 millioner kroner.

Her skal facaden ordnes, taget udskiftes og omklædningsrummene renoveres for 750.000 kroner. Men som det ser ud i øjeblikket, er det uvist, hvornår håndværkerne kan gå i gang, fordi Falck bruger Bårse-hallen flere gange om ugen til kviktest for covid-19.

I kommunens kultur og fritidsafdeling erkender chef Jesper Kjærulff, at det kan blive et problem.

- Vi afventer lige situationen. Det kan være, at der i takt med at flere bliver vaccineret, at der skal testes mindre, siger Jesper Kjærulff.

Hallen i Bårse bliver ud over den lokale skole også brugt af Bårse Idrætsforening, der benytter den lille hal til gymnastik og bordtennis. Der er også tre omklædningsrum, som ikke mindst fodboldspillerne opholder sig i.

Kig på private bygninger

Fra politisk side er Thorbjørn Kolbo (S), udvalgsformand for Kultur, Idræt og Fritid, også opmærksom på, at kviktest kan blokere for renoveringen.

- Folkesundheden kommer i første række, men vi har også nogle idrætsklubber, som skal fungere. Vi håber derfor, at vi kan gå i dialog med private udlejere om at få lokaler til kviktest, siger Thorbjørn Kolbo og peger som eksempel på den tomme Kvickly-bygning i Vordingborg.

Tiltrængt

Formanden for Bårse IF Henrik Olsen håber, at det hele flasker sig, så hallen kan få et ordentligt løft.

- Det glæder vi os til. Når man bor i udkanten af kommunen, kan man godt nogle gange føle sig overset, siger Henrik Olsen.

Ifølge formanden blev facaden sidst malet i 2002. Endvidere bærer de brune fliser i omklædningsrummene præg af 1970'er-stil.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk