20. september 2018
Gunther Braun fra Ostfriesland i Tyskland nær den hollandske grænse lå med sin sejlbåd i Nordhavnen. »Vordingborg ist sehr schön,«  lød det fra den tyske gæst. Foto: J.C. Borre Larsen
gallery icon

Se billedserie

Gunther Braun fra Ostfriesland i Tyskland nær den hollandske grænse lå med sin sejlbåd i Nordhavnen. »Vordingborg ist sehr schön,« lød det fra den tyske gæst. Foto: J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kul på kulturnatten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kul på kulturnatten
Vordingborg - 01. juni 2018 kl. 21:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag aften løb den 17. udgave af kulturnatten i Vordingborg af stablen. Og byen viste sig fra sin skønneste side med blå himmel og sommerklædte mennesker.

Traditionen tro var det Næstved Avantgarden, der for alvor åbnede festlighederne med deres livlige sambaoptog gennem Algade.

Kulturnatten var også aftenen, hvor idrætsklubberne i Vordingborg og omegn benyttede lejligheden til at vise deres sportsgrene frem på Slotstorvet. Én af klubberne var Vordingborg Gymnastik Forening, der havde opstillet en stor trampolin.

- Vi fik 20 nye medlemmer i sidste sæson, og jeg vil tro, at halvdelen stammer fra kulturnatten, siger instruktør Danni Beck.

I selve gågaden var der masser af festlig musik, og det hændte, at brostenene blev forvandlet til dansegulv.

Andre havde travlt med at gå på tilbudsjagt. Byens handlende holdt længe åbent med nedsatte priser som lokkemiddel.

Midt det hele, foran Vordingborg Kirke, stod præst Therese Nielsen med to flasker portvin!

Hun plejer altid til kulturnatten at være klædt i civilt tøj, men denne gang havde hun iført sig præstekjole og -krave. Therese Nielsen fortalte myten om Babelstårnet til børn, hvorefter de selv med træklodser kunne bygge et tårn.

Bag kirken, på kirketorvet, holdt Midt- og Sydsjællandsbrandvæsen til.

Her myldrede det med børn, der sammen med deres forældre ville hejses 32 meter op i luften med stigevognen. Fra toppen var der en prægtig udsigt ud over byens tage, folks haver og vandet.

Det var dog ikke alle, der havde knald på. De herlige sommertemperaturer satte gang i salget af is, sodavand og skummende fadøl, og mange nød stemningen fra fortovscaféerne, hvor det ikke var lige let at finde en plads.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk