2. august 2021
Her ses vinderforslaget for det nye rådhus i Vordingborg. Nederst i venstre hjørne kan man se den foreslåede overgang over Valdemarsgade og  i højre side kan man skimte passagen ud mod Algade. Illustration:  MOE, PLH Arkitekter og ETN Arkitekter
gallery icon

Se billedserie

Her ses vinderforslaget for det nye rådhus i Vordingborg. Nederst i venstre hjørne kan man se den foreslåede overgang over Valdemarsgade og i højre side kan man skimte passagen ud mod Algade. Illustration: MOE, PLH Arkitekter og ETN Arkitekter
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kritikere: Der bliver ikke plads til borgernes hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kritikere: Der bliver ikke plads til borgernes hus
Vordingborg - 27. juni 2020 kl. 18:29
Af Lars Christensen

Kald en spade for en spade, fristes man til at sige.

Nye Borgerliges Heino Hahn mener i hvert fald ikke, at der er nogen grund til at kalde det nye rådhus andet end det, som det er: Et rådhus.

På kommunalbestyrelsesmødet onsdag aften kæmpede han for at få en navneændring i hus, så ordet »borgernes hus« droppes.

- Jeg kan ikke se, at der er meget borgernes hus over det her. Alle de flotte planer er der ikke plads til i det her byggeri, lød kritikken fra Heino Hahn.

Han forklarer, at udtrykket »borgernes hus« ikke fremgik dengang partierne under budgetforhandlingerne blev enige om byggeriet af det nye rådhus.

- Borgerne hus er først tilføjet senere. Det har ikke været politisk behandlet, hvad det hus skal hedde, understregede politikeren, der dog ikke mødte opbakning rundt i byrådssalen.

De Konservatives Daniel Irvold påpegede, at der står borgernes hus i den budgetaftale, som Heino Hahn selv har sat sin underskrift på i sin tid.

Hvor er foreningerne?
Også hos Venstre, der er imod rådhusbyggeriet, har man svært ved at se, hvordan huset skal fungere som et borgernes hus.

- Jeg har svært ved at se, hvor borgerne bliver tænkt ind i det her. Hvor skal foreningerne være? Altså ud over det her fællesrum. Hvor er det, at vi inviterer borgerne rigtig inden for til koncerterne og alt det andet fede, der var snakket om, spurgte Ronni Lykkehus (V).

Han havde taget en folder med for Medborgerhuset i Kirkeskoven, som lokalrådet kæmper for at få indrettet til et foreningshus.

Får ikke egne lokaler
Else-Marie Langballe Sørensen (SF), der som viceborgmester styrede slagets gang i borgmesterens fravær, understregede, at borgerne er tænkt med i rådhusbyggeriet

- Der er flere steder, hvor borgerne tænkes ind i det. I den nederste etage bliver der god mulighed for større forsamlinger og på 3. sal kommer der mødelokaler, både store og små. Det bliver ikke sådan, at foreningerne kan få deres egne lokaler, men forhåbentlig bliver det muligt at have et sted, hvor foreningerne kan have deres udstyr, forklarede viceborgmesteren.

- Der vil selvfølgelig være steder, hvor borgerne ikke har adgang. Det er ikke mening, at man skal gå op og forstyrre medarbejderne uden en forudgående aftale. Det skal også være en god arbejdsplads, og der skal være styr på sikkerheden, tilføjede hun.

Barnedåb kommer
Det lykkedes ikke for Heino Hahn at få en afstemning onsdag aften, men politikerne lod en dør stå åben for, at man på et senere tidspunkt kan finde et navn til byggeriet.

- Så må vi håbe, at vi kan holde en ordentlig barnedåb, når byggeriet er færdigt, lød bemærkningen fra Else-Marie Langballe Sørensen.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk