23. oktober 2020
AffaldPlus' direktør, John Kusz, hiver godt 100.000 kroner hjem om måneden. Foto: Bjørn Armbjørn
AffaldPlus' direktør, John Kusz, hiver godt 100.000 kroner hjem om måneden. Foto: Bjørn Armbjørn
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kritik: Affaldsdirektør får mere i løn end en oberst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kritik: Affaldsdirektør får mere i løn end en oberst
Vordingborg - 23. maj 2020 kl. 05:38
Af J.C. Borre Larsen

Cirka 100.000 kroner. Så mange penge får John Kusz hver måned for at være direktør for AffaldPlus, der ejes af seks kommuner, herunder Vordingborg.

Lønnen falder borgerretsambassadør Uffe Thorndahl fra Møn for brystet. Han sammenligner AffaldPlus-chefens løn med en oberst i hæren, der ifølge Thorndahl får en månedsløn på 59.000 kroner.

- Affaldsdirektøren har ansvaret for nogle få hundrede ansatte. En oberst kan have kommandoen og ansvaret for op mod 2000-3000 mand. Bliver der krig ændres lønnen ikke, siger Uffe Thorndal.

John Kusz er ansat på åremål. Aktindsigt viser, at han får en månedløn på knap 103.000 kroner. Det er inklusive et åremålstillæg på 30 procent. Det bortfalder, når han til november overgår til fastansættelse. Her bliver månedslønnen på 95.000 kroner.

Til gengæld kan John Kusz se frem til at modtage et særligt tillæg på 20 procent af grundlønnen om måneden, hvilket svarer til 16.000 kroner, og det undrer Uffe Thorndahl.

- Det er min umiddelbare vurdering at dette tillæg er ulovligt. Der er formentlig ikke juridisk hjemmel, siger han.

Der er dog ikke så meget at rafle om, mener AffaldPlus' bestyrelsesformand, Poul A. Larsen. Det særlige tillæg er ligesom grundlønnen fastsat fra centralt hold.

- Direktører for fælleskommunale selskaber oppebærer et løntillæg på 20 procent af lønnen, siger Poul A. Larsen

Han har ingen problemer med at erkende, at John Kusz er velbetalt.

- Det er en en høj løn, men John ligger ikke i den høje ende, hvis vi sammenligner med andre affaldsselskaber, siger Poul A. Larsen.

Scorede selv kassen

Poul A. Larsens eget honorar som formand ligger på 90.000 kroner om året.

Det er noget mindre end det vederlag, som Uffe Thorndahl modtog, dengang han var bestyrelsesformand for det fælleskommunale affaldsselskab I/S Nordforbrænding i Hørsholm.

Her fik han årligt godt 125.000 kroner for posten. Det må siges at være en pæn sjat, hvorfor det kan undre, at Uffe Thorndahl, mener, at AffaldPlus' direktør får for meget.

- Jeg tog bare imod formandshonoraret. Så kan man altid diskutere, om det var for meget. Fair nok, siger Uffe Thorndahl.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk