23. april 2019
Christéle Norsk og Dorthe Cramer, der ikke ønsker deres ansigter i avisen, er begge mangeårige brugere af Centerterapien. Kreativiteten har givet dem livskvaliteten tilbage. Privatfoto
Christéle Norsk og Dorthe Cramer, der ikke ønsker deres ansigter i avisen, er begge mangeårige brugere af Centerterapien. Kreativiteten har givet dem livskvaliteten tilbage. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kreativitet baner vej tilbage til livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kreativitet baner vej tilbage til livet
Vordingborg - 22. marts 2019 kl. 13:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Centerterapien er et tilbud til patienter i Psykiatrien med base i Vordingborg Kommune. Her kommer 60-70 brugere om ugen for at fordybe sig i kreative aktiviteter, der ofte bliver bindeled for dem tilbage til at kunne klare en almindelig hverdag med struktur og indhold til trods for en psykiatrisk diagnose.

Formålet er at hjælpe brugerne til at leve et meningsfuldt liv med en psykisk sygdom eller en psykisk sårbarhed, hvor deres ressourcer og styrker sættes i spil.

- Det er en kæmpe falliterklæring, når man pludselig ikke kan stå op og gå på arbejde. Det er hele ens identitet, der falder fra hinanden - sådan føles det i hvert fald. Men Centerterapien har givet mig så meget selvtillid og livskvalitet igen. Det her sted har hevet mig op af mit hul, fortæller Dorthe Cramer, der startede i Centerterapien, da hun var indlagt i 2011.

Her kan brugerne male, arbejde i læder, ler og træ, lave smykker og meget andet. Man behøver ikke at være kreativ, inden man kommer. Man tager udgangspunkt i, hvad man selv bliver grebet af.

- Jeg begyndte at tegne og male under min indlæggelse, og da jeg kom i Centerterapien de første gange, gemte jeg mig bag maleriet. Jeg koncentrerede mig kun om det. Men med det kreative kommer det sociale også. På den måde kom der hul igennem, fortæller Christéle Norsk, der første gang stiftede bekendtskab med Centerterapien i 2002.

- I dag kommer jeg to gange om ugen, og uanset hvordan jeg har det, kommer jeg. Jeg skal male. Det kreative hiver mig ud af min dør og ind i en social sammenhæng - selv på dårlige dage, fortsætter hun.

I den kreative proces kan brugerne ifølge Helle Andrea Pedersen fordybe sig. De oplever ro og genopdager de, at de kan noget som mennesker. Kreativiteten bliver en mestringsstrategi.

Desuden lægger man vægt på stemningen i huset og professionalismen hos personalet. Brugerne finder tryghed, når de bliver mødt af nogle, der interesserer sig for dem og anerkender dem.

- Personalet her gør hele forskellen. De passer på os og møder os, hvor vi er. Uanset hvilket humør man er i, så er man velkommen her, siger Christéle Norsk.

Centerterapien benyttes af både indlagte patienter og visiterede borgere fra kommunerne i Region Sjælland.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk