7. marts 2021
Fundamentet er ved at tage form til det nye byggeri i Adelgade i Præstø. Foto: Mille Holst
gallery icon

Se billedserie

Fundamentet er ved at tage form til det nye byggeri i Adelgade i Præstø. Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kran på vej til byggeri midt i Præstø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kran på vej til byggeri midt i Præstø
Vordingborg - 28. december 2020 kl. 07:57
Af Mille Holst mille.holst@sn.dk

Fundamentet skyder op af jorden og nåede i sidste uge gadeplanet. I fire til fem uger i begyndelsen af det nye år bliver Adelgade spærret for trafik, når husets betonelementer skal på plads. Det er en glad Bo Jørgensen fra Bo-hus, der i indeværende uge kan fortælle Sydsjællands Tidende om byggeriet på Adelgade i Præstø. Byggeriet har nemlig mødt en del bump undervejs, hvorfor selve byggeriet ikke har kunnet komme i gang.

arrow Læs også: Byggeri lukker hovedgaden

- Det viste sig at der var en del blød jord, fortæller Bo Jørgensen, der derfor måtte pilotere. Men heller ikke dette var helt som vanligt.

- Det er gamle bygninger, vi bygger ved siden af, så vi har lavet midlertidige afstivninger af nabobygningerne, fortæller Bo Jørgensen, der af samme grund måtte bore funderingspælene godt fire meter ned og så banke dem forsigtigt de sidste meter.

Bo-hus gravede ud til fundament i foråret, men først her til vinter har de kunnet komme i gang med selve byggeriet, og nu håber Bo Jørgensen, at det er slut med overraskelser. Under alle omstændigheder er det ikke frostvejr, der kommer til at sinke det fortsatte arbejde, og han lover, at byggeriet heller ikke kommer til at forstyrre hen over julen.

Han sætter stor pris på den forståelse og den humor, han og hans medarbejdere er blevet mødt med i Præstø.

- Folk i Præstø er heldigvis meget tålmodige og venlige, siger han, men ved, at han i det nye år kommer til at sætte denne tålmodighed på prøve.

- Vi skal spærre gaden af fra uge tre, siger han og fortæller, at gaden kommer til at være spærret for al form for trafik fire til fem uger frem.

Når Bo-hus skal i gang med at sætte betonelementerne til byggeriet på plads, foregår det nemlig med kran.

- Man kan ikke gå tur og se på vinduer samtidig med at der er betonelementer, der flyver i luften, forklarer Bo Jørgensen.

Billede

Byggematerialerne har fået lov at stå omkring
skulpturen ”Skibet” ved Præstø rutebilstation,
der derfor er hegnet ind. Her har håndværkerne
også deres skurvogn stående. Foto: Mille Holst


Rejsegilde til påske

Selve byggeriet bliver i to et halvt plan som den omkringliggende bebyggelse.

I stueetagen bliver der plads til en stor eller to små butikker og ovenpå bliver der lejligheder.

Præcis hvordan facaden kommer til at se ud er ikke endeligt besluttet, men bygherren er i dialog med både Vordingborg Kommune og facaderådet.

- Vi skal have valgt en rigtig god mursten til byggeriet. Det gør vi sammen med bygherren og arkitekten. Så får vi det bedste ud af det med naboerne, mener Bo Jørgensen, der forventer at kunne holde rejsegilde på den nye bygning til påske.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk