De estiske hedninge var ikke sjove at blive taget til fange af, hvis man kom som dansk korsridder. Det fortæller Maria Egerup, formand for Middelalderforeningen Antvorskov Kloster og medlem af »Sankt Johannes af Jerusalems Hospitalsorden« eller »Order of Saint John of Jerusalem, Knights Hospitallers«, (OSJ-KH), som ordenens hedder i dag.
Hun skulle lørdag forestille en 14-årig dreng, mens hendes ledsager, Bent Olsen, skulle forestille at være fra »Den Geistlige Ridderlige Malteserorden i Dasia«.
- Ifølge gamle kilder havde esterne en uvane med at sprætte maverne op på deres kristne fanger, binde deres tarme fast til en pæl og piske dem, til de begyndte at løbe rundt om pælen, så de på den måde løb tarmene ud, fortæller Maria Egerup, mens Jes Hansen fra Vordingborg Marineforening tilføjer, at korsridderne ifølge tidlige kilder var meget påvirkede, indesluttede og til tider voldelige, når de kom hjem. Dengang vidste man ikke, at det hed PTSD. I dag kommer der stadig soldater hjem med dybe ar på sjælen.
- Dengang gjorde man en barmhjertighedsgerning ved at tage på korstog. I hvert fald ifølge middelalderlogik. Man mente, at jo kortere tid en synder levede - jo kortere tid skulle han være i skærsilden, siger Maria Egerup.
Det var Jes Hansen, der lørdag havde taget initiativ til, at ordensbrødre i historiske og nutidige dragter skulle stå æresvagt ved mindestenen på Slotstorvet. De fik hjælp til højtideligholdelsen af borgmester Mikael Smed (S), der på vegne af soldaterforeningerne i Vordingborg skulle en krans for danske udsendte efter 1947.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
