28. marts 2020
Præsterne knokler for at finde nye datoer for konfirmationerne, fortæller Therese Nielsen, der her er fotograferet ved konfirmandernes diskoteks-gudstjeneste tidligere på året. Foto: Jens Wollesen
Præsterne knokler for at finde nye datoer for konfirmationerne, fortæller Therese Nielsen, der her er fotograferet ved konfirmandernes diskoteks-gudstjeneste tidligere på året. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konfirmationer bliver nok tidligst til september

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konfirmationer bliver nok tidligst til september
Vordingborg - 24. marts 2020 kl. 20:30
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De unge, der skal konfirmeres i Vordingborg Kirke, må nok væbne sig med tålmodighed.

Som det ser ud nu, så kan de tidligst blive konfirmeret til september.

- De endelige datoer er ikke fundet endnu, men vi planlægger at lægge konfirmationerne i september, fortæller sognepræst Therese Nielsen.

Sammen med kollegerne Lisbeth Sinnet Froholdt og Søren Schiøler Linck prøver hun nu at få kalenderne til at gå op, så man snarest kan få meldt datoer ud til konfirmanderne.

- Det er en udfordring, når vi er tre præster, der hver har to hold, forklarer hun.

- Vi vil helst gerne undgå de søndage, hvor menigheden går til gudstjeneste. Vi har en stor menighed i Vordingborg, og de er jo i forvejen straffet nu, hvor de ikke kan komme i kirke, så vi vil gerne undgå at tage for mange af deres søndage, forklarer sognepræsten.

- Derfor kigger vi på nogle lørdage i september, tilføjer hun.

Holder kontakten ved lige

Med både præster og kirketjeneres ferieafvikling med i planerne, er det ganske enkelt ikke realistisk at nå konfirmationerne i løbet af sommeren, som andre kirker i landet er i færd med at planlægge. Og man ønsker hellere ikke at skulle rykke konfirmationerne en gang til, hvis det viser sig at coronakrisen trækker ud. Derfor er september i øjeblikket det bedste bud, lyder meldingen fra Vordingborg Kirke.

Therese Nielsen glæder sig over, at konfirmandernes forældre har vist stor forståelse for kirkens situation, selvom det giver en række udfordringer for familierne.

- Vi gør vores bedste for, at det kan blive en fantastisk dag for de unge, forklarer præsten.

Hun regner ikke med at lave fjernundervisning for konfirmanderne, men hun håber at kunne mødes med dem efter coronakrisen er overstået, så de kan repetere undervisningen. De unge mangler blandt andet at få tildelt deres såkaldte konfirmandord, som er en passage fra biblen, som de selv skal være med til at udvælge.

Selvom der ikke er planlagt nogen fjernundervisning, så har præsten ikke helt stoppet kontakten med de unge.

- Jeg SMS'er en del med dem. Mange af dem er bekymret over situationen, og så snakker jeg med dem om det, fortæller sognepræsten.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk