16. juni 2021
Vordingborg Kommunes reklamepylon ved sydmotorvejens afkørsel 41 i Stensved er ikke populær hos Vejdirektoratet, men nu får borgmester Mikael Smed opbakning fra Venstre og Dansk Industri. Foto: Jens Wollesen
Vordingborg Kommunes reklamepylon ved sydmotorvejens afkørsel 41 i Stensved er ikke populær hos Vejdirektoratet, men nu får borgmester Mikael Smed opbakning fra Venstre og Dansk Industri. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune får støtte i strid om reklamepylon

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune får støtte i strid om reklamepylon
Vordingborg - 11. maj 2021 kl. 05:22
Af J.C. Borre Larsen

Det var sent om aftenen efter kommunalbestyrelsesmødet for to uger siden, at Vordingborg Kommunes borgmester, Mikael Smed (S), læste i en mail, at Vejdirektoratet ville anmelde kommunen til politiet for ikke at have tildækket eller fjernet den 20 meter høje reklamepylon i »Business Park Vordingborg« ved sydmotorvejens afkørsel 41 i Stensved.

- Sagen er overgivet til politiet, men vi har endnu ikke hørt noget, siger Mikael Smed til Sjællandske.

I mellemtiden i den verserende strid med staten kan borgmesteren glæde sig over, at han får opbakning fra Venstre på Christiansborg.

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, har netop været rundt og set på mulighederne for skiltning. Han tager nu sagen op med transportminister Benny Engelbrecht (S) for at få ændret reglerne.

- Der er brug for at få blødt op for de rigide regler. Hvis vi ønsker et land i rimelig balance, er vi nødt til at lempe vilkårene. Det er jo erhvervslivet, vi lever af, og derfor skal der være mulighed for en fornuftig skiltning uden at vi naturligvis fylder hele landskabet med skilte, siger Kristian Pihl Lorentzen til Dansk Industri.

I Dansk Industri mener Mikael Svane, der er branchedirektør for DI Transport, også at lovgivningen bør ændres, så den ikke skader muligheden for erhvervsudvikling og en mere optimal udnyttelse af infrastrukturen.

- Vi er ikke tilhænger af, at der frit stilles reklamer op alle steder i det danske landskab. Men når der er tale om erhvervsområder tæt på infrastruktur, hvor det handler om at etablere nye virksomheder, skal det også kunne markedsføres, siger Michael Svane ligeledes til Dansk Industri.

Mikael Smed glæder sig naturligvis over opbakningen fra Venstre og Dansk Industri.

- Jeg er glad for at de vil være med til at adressere, at vi har et problem med forskelsbehandling af erhvervslivet i større byer og i landdistrikterne, siger han.

Ingen minsterhjælp
Mikael Smed har tidligere sammen med borgmesterkollegaerne i Faxe og Guldborgsund uden held skrevet til Benny Engelbrecht og miljøminister Lea Wermelin for at få justeret lovgivningen.

Begge har afvist at gå ind i sagen, da den i øjeblikket behandles hos Naturklagenævnet.

Det er Naturbeskyttelseslovens paragraf 21, der er stridens kerne. Den forbyder opsætning af skilte i det åbne land. Som Mikael Smed ser det, er det for skrap en fortolkning at kalde erhvervsparken for et åbent land, når der både er bilforhandler, tankstationer, McDonald's, værksteder og vaskehaller.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk