18. juli 2019
Direktør Jesper Hjulmand fra Seas-NVE glæder sig over købet af Vordingborg Elnet. Foto: Peter Andersen
Direktør Jesper Hjulmand fra Seas-NVE glæder sig over købet af Vordingborg Elnet. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køb af el-net skal styrke grøn omstilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køb af el-net skal styrke grøn omstilling
Vordingborg - 12. marts 2019 kl. 07:18
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hos Seas-NVE glæder man sig over købet af Vordingborg Elnet, der fortsætter den konsolidering, som energisektoren står midt i.

- Vi ønsker at være med til at drive udviklingen af det danske energisystem. Derfor er det en del af vores strategi at overtage og videreudvikle lokale elnet. Jeg glæder mig over, at vi med købet af Vordingborg Elnet og den kommende fusion med Cerius tager endnu et skridt i denne retning. Jeg ser meget frem til at byde cirka 5200 nye netkunder og kommende andelshavere velkommen, forklarer Jesper Hjulmand, administrerende direktør i Seas-NVE.

For Jesper Hjulmand handler købet også om elnettets fremtidige rolle i den grønne omstilling.

- De stadigt stigende mængder vedvarende energi stiller nye krav til elnettet. Nogle gange er produktionen af energi for høj i forhold til forbruget, og i andre perioder er det omvendt. Fremtidens elnet skal kunne bruges smartere og mere intelligent, når energien ikke bliver produceret på store centrale kraftværker. Og den omstilling og udvikling kræver økonomiske muskler samt kompetencer, forklarer han.

I kraft af købet vil cirka 5200 vordingborgensere blive andelshavere i Seas-NVE i løbet af 2019, og selskabets repræsentantskab vil blive udvidet med tre pladser.

- Udover at blive medejere af en koncern, der fremmer den grønne omstilling og investerer i fremtidens elnet, får de nye andelshavere også gavn af en række konkrete fordele, lover Seas-NVE.

Vordingborg bliver eksempelvis omfattet af den intensiverede fibernetudrulning, som firmaet annoncerede sidste år.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk