20. september 2018
Røde næser og klovnemakeup gik igen hos flere af deltagerne på klovneløbet, hvor både store og små deltog.Foto: Lars Christensen
gallery icon

Se billedserie

Røde næser og klovnemakeup gik igen hos flere af deltagerne på klovneløbet, hvor både store og små deltog.Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klovnerier for en god sag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klovnerier for en god sag
Vordingborg - 18. juni 2018 kl. 00:47
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For første gang nogensinde lagde Møn i lørdags jord til et klovneløb, og det gik over alt forventning.

328 deltagere havde tilmeldt sig løbet, hvor målet er at samle penge ind til de danske hospitalsklovne.

- Vi havde overhovedet ikke regnet med så mange deltagere. Der sker jo så mange ting i Stege by denne weekend, så vi er meget glade for, at folk har valgt at komme og være med hos os, forklarer Caroline Baadsgaard, der har taget initiativ til den lokale udgave af løbet.

- Jeg har altid følt, at det er så vigtigt et arbejde, som hospitalsklovnene laver. De magiske stunder, som de kan give til syge børn, forklarer hun.

Med til afholdelsen af klovneløbet var der også en repræsentant fra hospitalsklovnene, og det var lidt af en hjemkomst for hende.

- Jeg er vokset op på Bogø, så da jeg så Stege dukke op på listen over klovneløb blev jeg helt vild glad, forklarer klovnen Sally.

Både børn og voksne deltog i klovneløbet, der bestod af 4, 8 og 12 kilometer lange ruter rundt på sukkerfabrikkens område.

Lokale handlende havde doneret præmier, og løbet modtog desuden en imponerede donation i form af 10.000 kroner fra »vagabonderne«.

Holdet af fortrinsvis kvinder har gjort det til en tradition at klæde sig ud som vagabonder og tage rundt for at samle ind til hospitalsklovnene. De har i flere år samlet ind på Møn, så de var glade for at kunne overrække penge til et lokalt arrangement.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk