26. november 2020
Projektleder Thyge Petersen fra HedeDanmark og Jimmi Spur Olsen fra Vordingborg Kommune viser her den kommende klimaeng ved Præstø frem.Foto: Lars Christensen
gallery icon

Se billedserie

Projektleder Thyge Petersen fra HedeDanmark og Jimmi Spur Olsen fra Vordingborg Kommune viser her den kommende klimaeng ved Præstø frem.Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klimaeng skal hjælpe ved oversvømmelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klimaeng skal hjælpe ved oversvømmelser
Vordingborg - 23. oktober 2020 kl. 05:37
Af Lars Christensen

Det volder ofte store gener i Præstø, når Tubæk Å går over sine bredder. Især i lokalarkivet i kælderen under Præstø Bibliotek frygter man vandmasserne fra åen. Med udsigt til hyppigere skybrud og stormfloder er det derfor nødvendigt at få fundet en måde at beskytte byen mod oversvømmelser.

Nu er Vordingborg Kommune gået i gang med et projekt, der skal spille en væsentlig rolle i beskyttelsen af Præstø. Onsdag morgen rykkede HedeDanmark ind på en mark mellem Præstø og Skibinge, hvor man nu vil anlægge en såkaldt klimaeng.

Kommunen har købt et 3,4 hektar stort markareal, hvor godt en hektar nu skal graves ud, så den kommer i niveau med Tubæk Å, der løber lige nord for området.

Når vandstanden stiger i åen, vil dele af vandet løbe ind over engen, hvor man derved vil kunne »parkere« store vandmængder,

- Vi har taget udgangspunkt i en hændelse, der fandt sted i foråret 2018, hvor snesmeltningen forårsagede en stor stigning i Tubæk Å. Hvis vi oplever samme stigning igen, så vil vi kunne parkere 7-8000 kubikmeter vand her på engen, fortæller vandløbsmedarbejder Jimmi Spur Olsen.

- Det redder ikke Præstø alene, men det bliver en vigtig brik i et større spil, forklarer han.

Mens klimasikringen af Præstø er den primære årsag til projektet ved Mønvej, så har kommunen sørget for at tænke en lang række andre gevinster ind i projektet.

Det er nemlig også tanken, at den oversvømmede eng i forårsmånederne kan fungere som gydeområde for brakvandsgedderne, der søger fra Præstø Fjord op i Tubæk Å. Kommunen har gennem længere tid arbejdet på at få genskabt bestanden af brakvandsgedderne blandt andet via en såkaldt »geddefabrik« ved Hulebækken, men der er stadig brug for at skabe bedre gydesteder, forklarer Jimmi Spur Olsen.

Ved at fjerne dræn på marken, vil klimaengen også være med til at fjerne kvælstoffer fra vandet. Hele området plantes i øvrigt til med vilde blomster til gavn og glæde for bier, sommerfugle og den generelle biodiversitet.

Anlægget af klimaengen forventes i alt at tage omkring 10 dage.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk