16. december 2017
Vor Frue Kirke i Vordingborg. Bryllupsparret insisterer på at blive gift der, og at det skal være en bestemt lørdag i april. Pressefoto
Vor Frue Kirke i Vordingborg. Bryllupsparret insisterer på at blive gift der, og at det skal være en bestemt lørdag i april. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kirke til par: Lørdagsbryllup koster 5000 kr.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirke til par: Lørdagsbryllup koster 5000 kr.
Vordingborg - 01. december 2017 kl. 05:47
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Mor, jeg har drømt om hele livet at blive gift i Vordingborg Kirke og gå op ad den brede gang.

Sådan lød en datters nødråb til sin mor, da hun og hendes kommende ægtemand blev mødt med et krav om brugerbetaling på 5000 kroner, skriver Sjællandske fredag.

Det ender dog med, at parret betaler pengene, for bruden, som ikke vil have sit navn frem, vil giftes i netop den kirke.

Brylluppet kommer til at stå på en lørdag i april. Og det er problemets kerne, for kirken er lukket den dag.

- Alle har fri. Vi lukker hver mandag og hver anden lørdag undtagen i sommersæsonen fra 1. maj - 30. september, hvor der er mange bryllupper. Skal vi åbne kirken, skal der udbetales løn til en organist, minimum to kirkesangere og en kirketjener, forklarer formand for menighedsrådet Ole Dyhr.

Men moren er ikke sådan at formilde. Hun kalder det »horribelt«, at det skal koste penge, hun er »pikeret« over det og mener, at »det skriger til himlen«.

Kunne din datter ikke vælge at blive gift dagen efter eller i en anden kirke?

- Nej, det skal være i Vordingborg Kirke. Det er der, familien kommer, og det er der, vi blandt andet går til julegudstjeneste. Du kan heller ikke holde et stort bryllup for 120 mennesker på en søndag, hvor folk skal op på arbejde dagen efter.

- Det er måske ikke så meget at betale 5000 kr. i forhold til, at brylluppet koster 150.000 kr., men vi betaler kirkeskat, siger moren, som er så gal over sagen, at hun overvejer at melde sig ud af folkekirken.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk