9. december 2018
Rasmus Nøhr kommer næppe foreløbig forbi Ørslev Stadion igen. Foto: Kim Rasmussen
Rasmus Nøhr kommer næppe foreløbig forbi Ørslev Stadion igen. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kendt popsanger undgår inkasso

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendt popsanger undgår inkasso
Vordingborg - 23. november 2018 kl. 06:10
Af J.C. Borre Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Ørslev GIF var man parat til at sende Rasmus Nøhr til inkasso, fordi han ikke ville betale cirka 10.000 kroner efter

arrow Læs også: Idrætsforening efter ballade om popsanger: Vores samarbejde er fantastisk

sommerens Danmark Dejligst-koncert på Ørslev Stadion. Men nu er den kendte musiker hostet op med skillingerne. Det oplyser Ørslev GIF's formand.

- Vi har modtaget 9.649,50 kroner. Det er eddermame dejligt. Vi har brugt alt for meget unødvendigt krudt på det her, siger Anders Jensen.

Beløbet stammer ifølge Ørslev GIF fra salget af øl, vand og mad fra boder.

- Jeg har valgt at betale og få sagen ud af verden, så alle kan få fred og komme videre, skriver Rasmus Nøhr i en mail til Sjællandske.

Han mener dog ikke, at han har lagt sig fladt ned.

- Det er standard i vores kontrakter, at byerne betaler 5000 kroner i logistik, men for Ørslev GIF er jeg blevet bekendt med, at dette ikke var tilfældet, hvorfor vi selvfølgelig ikke fratrækker dette, lyder det fra Rasmus Nøhr.

Samtidig med at Rasmus Nøhr har indbetalt pengene til Ørslev GIF, har han faktureret den lokale idrætsforening for i alt 2611 kroner for grillpakker og forsikring.

- Det er helt fint. Det står i vores samarbejdsaftale. Vi har hele tiden vidst, at vi skulle betale de penge, vi har bare ikke fået nogen regning, siger Anders Jensen.

Forud for koncerten i juni oplevede Ørslev GIF, at drejebogen fra Danmark Dejligst var rodet. Derfor sørgede man for at få alt skrevet ned i en ny samarbejdsaftale. En aftale, som Rasmus Nøhr ifølge Anders Jensen selv har underskrevet.

Rasmus Nøhr optrådte selv med sin guitar under Danmark Dejligst på Ørslev Stadion. Han kommer næppe igen. I hvert fald har han efter balladen oplyst til Anders Jensen, at han ikke ønsker at fortsætte samarbejdet.

- Jeg lever fint uden. Forløbet med Danmark Dejligst har været for bøvlet, siger Anders Jensen.

arrow Idrætsklub vil sende popstjerne til inkasso
05. november 2018 kl. 04:30 Opdateret: kl. 19:41

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk