21. januar 2018
Formand for Langebæk Borgerforening er glad for, at kassereren er dømt, men synes, det er ubehageligt, at sagen fortsætter. Foto: Claus Vilhelmsen
Formand for Langebæk Borgerforening er glad for, at kassereren er dømt, men synes, det er ubehageligt, at sagen fortsætter. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kasserer i borgerforening dømt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kasserer i borgerforening dømt
Opdateret 15. december 2017 kl. 06:25
Vordingborg - 15. december 2017 kl. 06:06
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Retten I Nykøbing Falster har fastslået, at den tidligere kasserer i Langebæk Borgerforening skal seks måneder bag tremmer for bedrageri, underslæb og dokumentfalsk. Kassereren svindlede foreningen for mindst 78.193 kr. og sin arbejdsplads Bo & Naboskab Møn for mindst 51.000 kr, skriver Sjællandske.

arrow Læs også: Falske kontoudtog og bilag der ikke stemte

Den 34-årige kvinde har nægtet sig skyldig hele vejen igennem og hævdet, at det var andre, der stod for svindelnumrene. Men den hoppede domsmandsretten ikke på, og nu skal hun betale de knap 140.000 kr. tilbage. I borgerforeningen og på arbejdspladsen var svindlen foregået på nøjagtig samme måde. Nuller blev føjet til bilag, falske bilag blev udarbejdet, og penge overført til hendes egen eller hendes mands konto.

Anket på stedet
Men kvinden hævder sig uskyldig, og hendes forsvarer John Larsen siger, at hun anker sagen - ikke for at få nedsat straffen, men for at blive frifundet.

Anklager Søren Martin Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi gik efter ni måneders fængsel, men mener ikke, at de seks måneder stikker af fra normal praksis.

- Straffen blev højere, fordi der også var dokumentfalsk involveret. Til gengæld er det måske gået lidt i den anden retning, fordi der er gået så lang tid, men det ved vi ikke, for dommeren gav ikke nogen nærmere begrundelse, siger Søren Martin Jensen.

Hvis landsretten kommer frem til samme afgørelse som byretten, kan såvel borgerforeningen som Bo & Naboskab gå til fogedretten for at kratte pengene ind. Men indtil sagen kommer for Østre Landsret, sker der ingenting i den retning.

Ubehageligt
Kate Friederichsen, den nuværende formand for Langebæk Borgerforening er glad for, at kassereren er blevet dømt, men har det dårligt med, at sagen fortsætter.

- Det er så ubehageligt. Vi håber i bestyrelsen, at det kommer til at gå hurtigt, siger hun til Sjællandske.

Men det er nok tvivlsomt. Søren Martin Jensen bekræfter, at sager om økonomisk kriminalitet ikke er dem, der kommer for først. Der bliver lagt stor vægt på voldssagerne.

arrow Anklaget kasserer: Jeg betalte bare når jeg blev bedt om det
08. november 2017 kl. 14:45 Opdateret: kl. 14:45
arrow Nu kommer bedragerisag for retten
04. november 2017 kl. 06:51 Opdateret: kl. 22:26
arrow Bedragerisag to år og tre måneder undervejs
24. juli 2017 kl. 06:32 Opdateret: kl. 19:38

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk