20. august 2019
Lars og Bodil Andersen, duoen bag Min Købmand i Sallerup, tager kampen op mod den nye Rema 1000, der er på vej ved Køng. Kampen skal vindes med ekstra meget service.Foto: Lars Christensen
Lars og Bodil Andersen, duoen bag Min Købmand i Sallerup, tager kampen op mod den nye Rema 1000, der er på vej ved Køng. Kampen skal vindes med ekstra meget service.Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kampklar købmand vil bringe varerne ud igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kampklar købmand vil bringe varerne ud igen
Vordingborg - 24. juli 2019 kl. 05:21
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ny Rema 1000 ved Køng skal ikke regne med at få en blid opstart. Købmand Lars Andersen fra Min Købmand i Sallerup er fast besluttet på at give den nye konkurrent kamp til stregen.

Derfor går han nu i gang med en række nye tiltag, der skal styrke købmandsbutikken i Sallerup.

- Selvom der nu kommer en ny butik ved Køng, så skal der ikke herske nogen tvivl om, at Sallerup lever videre. Vi har ikke tænkt os at lægge os på den lade side, forklarer Lars Andersen.

Første skridt på vejen er genindførelsen af vareudbringningen. Tidligere leverede købmanden varer til kunder rundt om i kommunen, men det måtte man stoppe med for to år siden, da kommunen indførte nye regler for vareudbringning til de ældre. Ændringen betød, at de ældre, der selv kan tage telefonen, ikke længere kan få vareudbringning betalt af kommunen.

- Jeg har hørt fra rigtig mange, at de savner udbringningerne. Flere hjemmehjælpere fortæller mig også, at der er brug for det, forklarer Lars Andersen, der derfor nu vil forsøge at få gang i varekørslen igen. Denne gang i hele kommunen.

- Jeg håber, at rigtig mange vil tilmelde sig. Vi skal over 100 tilmeldte, for ellers vil det ikke komme til at løbe rundt, forklarer købmanden.

Han vil også investere i en ny hjemmeside med webshop, hvor det både bliver muligt at bestille vareture og afhentning af varer.

Foruden varekørsel arbejder Lars Andersen på en række andre nye tiltag i butikken. Der er allerede udvidet med flere pakkeshops, og næste skridt bliver et renseri. Også nye åbningstider er i støbeskeen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk