22. april 2019
Mange mennesker var stimlet sammen på havnen for at tage imod, da julemanden gik i land.Foto: Nina Lise
gallery icon

Se billedserie

Mange mennesker var stimlet sammen på havnen for at tage imod, da julemanden gik i land.Foto: Nina Lise
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Julemanden manglede sin kane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julemanden manglede sin kane
Opdateret 16. december 2018 kl. 16:06
Vordingborg - 16. december 2018 kl. 14:14
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Nina Lise
- Han mangler sin kane, lød det skarpsindigt fra syvårige Louis Normind, da julemanden søndag lagde til kaj ved Præstø Havn. Louis Normind fra Tappernøje var taget med sin familie til julemandsoptog, selvom han for længst er holdt op med at tro. Det gør til gengæld hans femårige lillebror Liam Normind, og han fik ret, da julemanden kort efter afmønstrede iført stort hvidt skæg, hue og rød dragt.

- Det er en fast tradition, at vi er her og ser julemanden hvert år, fortæller Hanne Conradsen fra Præstø, der er faster til drengenes mor, Rikke Normind. Med var desuden treårige Melia Normind, der betragtede påstyret fra sin mors arm.

De var en del af en større folkemængde, der var stimlet sammen på havnen for at hilse på og få en selfie med den populære mand i rødt.

- Der bliver masser af tid til at hilse på jer alle sammen, når vi kommer op på torvet. Men først skal jeg finde min hestevogn, lød det en anelse hektisk fra julemanden, inden han endelig fandt heste og vogn på Havnevej.

Herefter kunne optoget begynde. Forrest gik Prins Jørgens Garde og frivillige fra Brandværnsmuseet, der måtte knokle hårdt, da deres vogn skulle skubbes op ad det stejle Kittenstræde. Efter dem kom julemanden i fuld fart, fordi hestene skulle have tilløb, og tilsidst kom nisser til hest, rollespillere og Falcks redningskøretøjer. Midt i det hele gik handels- og erhvervsforeningens formand Rasmus Evind og kommunalbestyrelsesmedlem Nikolaj W. Reichel (S).

- Sådan en modtagelse får vi altid, lød det storgrindende fra de to, mens de fulgte optoget gennem byen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk