18. juni 2021
Konturen af muren ses  foran udgravningsleder Nanna Holm. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Konturen af muren ses foran udgravningsleder Nanna Holm. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jorden gemte på en ukendt mur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Jorden gemte på en ukendt mur
Opdateret 09. juni 2021 kl. 18:36
Vordingborg - 09. juni 2021 kl. 18:32
Af Tekst: J.C. Borre Larsen Foto: Jens Wollesen

Under teltet nede i et hul graver arkæolog Nanna Holm på livet løs med skovl og skeer.

Og der har allerede været gevinst, siden Museum Sydøstdanmark i tirsdags begyndte udgravningen på borgterrænet i Vordingborg. En ukendt mur af dukket op.

- Nu skal vi finde ud af, om muren er en del af Prins Jørgens Palæ eller endnu ældre, lyder det fra en glad og spændt Nanna Holm, museumsinspektør ved Museum Sydøstdanmark, der står i spidsen for udgravningen.

Prins Jørgens Palæ var i 1653 den sidste bygning, der blev opført på den gamle borggrund. Palæet stod der kun i knap 80 år, inden det blevet revet ned.

- Prins Jørgen var gift med en engelsk prinsesse og flyttede til England, fortæller Nanna Holm.

Ny teknologi

Ud over mur-stykket har arkæologerne indtil videre fundet potteskår, fiskeben og knogler fra kyllinger, svin, køer og får.

Der er tidligere gravet i samme område på højborgen. Det gjorde man i 1940'erne og senest i 2003, hvor arkæolog Dorte Wille-Jørgensen rodede i jorden.

- Dengang vidste man ikke, at der lå en mur, men vi har udvidet hullet en smule i bredden, siger Nanna Holm.

Årsagen, til at man nu graver i den samme jord, skyldes ifølge Nanna Holm, at projektet ikke går ud på at finde nye genstande, men at blive klogere på de ting, som man næsten på forhånd formoder dukker op.

- Teknologien har ændret sig meget siden 2003. Ved at tage prøver af organisk materiale såsom korn og frø kan man lave dateringer og se, om landskabet har ændret sig, siger Nanna Holm.

- Museum Sydøstdanmark har tilladelse til at grave endnu et hul på græsplænen længere ud mod vandet, hvor den ældste bygning er fundet, men det gør man ikke i denne omgang.

- Tid og økonomi spiller en rolle, men det er også en kunst at kunne begrænse sig. Så hellere gøre denne udgravning til perfektion i stedet for at åbne et nyt felt og måske ødelægge det for eftertiden, siger Nanna Holm.

Detektor på arbejde

Normalt må man ikke gå med en detektor på borgterrænet fordi det er et fredet fortidsminde, men i går havde Museum Sydøstdanmark fået fat i en privatperson, der gennemsøgte hullet med sin detektor.

Skulle der dukke sølvmønter eller en anden skat op, tilfalder genstandene staten. Hvad ingen ejer, det ejer kongen. Det står i Jyske Lov fra 1241, som Valdemar Sejr skrev under i Vordingborg.

Udgravningerne finder sted frem til 25. juni. Man er velkommen til at kigge forbi og få en snak med arkæologerne.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk