21. november 2018
Udsigten fra Joan Hansens terrasse er smuk. Hendes sag ser derimod temmelig udsigtsløs ud. Foto: Claus Vilhelmsen
Udsigten fra Joan Hansens terrasse er smuk. Hendes sag ser derimod temmelig udsigtsløs ud. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jobcenter anser tale og handlinger som ressourcer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jobcenter anser tale og handlinger som ressourcer
Vordingborg - 18. januar 2018 kl. 10:41
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Joan Hansen fra Vordingborg har fået frataget sin ydelse, som hun skulle have haft i forbindelse med sit jobafklaringsforløb, skriver Sjællandske. Kvinden, der har konstante smerter, skulle have startet på forløbet 5. oktober sidste år, men er udeblevet. Hun har på alle mødedagene fremsendt mails, der oplyser, at hendes tilstand er forværret.

arrow Læs også: Alle må deltage i en demonstration og tale med en journalist

Men da det ikke er en ny sygdom, og hendes afklaringsforløb netop skal gennemføres for at finde ud af, hvad hendes begrænsninger er i forhold til sygdommen, accepterer sagsbehandleren ikke hendes udeblivelse. I stedet har hun sendt hende en partshøring, der opregner en masse ting, som Joan Hansen har gjort og sagt. Efter opremsningen skriver sagsbehandleren 21/12:

»Vi påtænker derfor at træffe afgørelse om, at du ikke længere er berettiget til dit jobafklaringsforløb og stopper din ressourceforløbsydelse.«

Herefter får hun frist til 1. januar til at begrunde sin udeblivelse. Siden har Joan Hansen ikke fået en krone, så hun mangler sin december-ydelse på 14.800 kr.

Joan Hansen kan ikke længere magte at kæmpe med Jobcenteret og har i stedet fået hjælp af Ea Green. Hun svarede jobcenteret 26/12 via E-boks.

- Jeg har spurgt, hvilken betydning, sagsbehandlerens oplysninger har for Joans funktionsevne, siger Ea Green til Sjællandske.

11. januar mødte Joan Hansen og Ea Green op til et indkalddt møde på jobcenteret, hvor teamlederen og sagsbehandleren også deltog. Efterfølgende har Joan fået et brev gennem E-boks, hvor kommunen fastholder hendes ydelsesstop.

- Jeg har fået fire uger til at fortælle, hvorfor jeg ikke kan gå i praktik. Herefter har Jobcenteret fire uger til at revurdere sagen, fortæller Joan Hansen.

De oplysninger, Ea Green nævner, er en lang række af ting, som Joan Hansen har sagt og gjort. Jobcenteret mener bl.a., at hun godt kan deltage i ressourceforløbet, fordi hun har varetaget sin søn og dennes sygdom.

Det bliver også brugt imod hende, at hun har deltaget i fysisk træning to dage om ugen i et kommunalt tilbud.

At hun har været pligtopfyldende og »deltaget aktivt i samtaler, medvirket og været aktiv i forhold til kontakt til Jobcenteret«, som der står i partshøringen, bliver også vendt til hendes ugunst.

Hendes deltagelse i demonstrationen foran Jobcentret er også blevet bemærket og bliver nu brugt til at bevise, at hun har ressourcer. Da hun i august 2017 havde et møde med borgmester Michael Seiding Larsen (V), kritiserede hun, at Jobcenteret flere gange har forsøgt at fastholde, at hun har en psykisk diagnose. Det bliver også nævnt i partshøringen.

Og sådan fortsætter det. Alt hvad hun har sagt offentligt, bliver fremhævet i forbindelse med, at kan hun gøre det, kan hun også deltage i ressourceforløbet. To interviews til Facebook bliver nævnt og hendes deltagelse i et møde på Jobcenteret bliver brugt til at forklare, at hun »virkede fint i stand til at deltage i et møde, der varede mere end en time«.

Til sidst bliver der sat trumf på idet sagsbehandleren skriver:

»Du har som det seneste haft ressourcer til at være i kontakt og i dialog med en journalist på www.avisen.dk.«

Facebook
Men inden slår sagsbehandleren ned på, at kommunen har fået et anonymt tip om, at Joan Hansen har sat varer til salg på Facebook. Otte opslag bliver nævnt, hvor hun har sat nogle billige ting til salg.

- Hvis jeg sætter flere ting til salg for at overleve, nu hvor jeg ikke får penge, vil det blive brugt imod mig, så nu må vi leve af min mands løn, siger Joan Hansen til Sjællandske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk