7. maj 2021
Det italienske brokonsortium bag byggeriet af den nye Storstrømsbro tabte retssagen til Marius Pedersen A/S. Foto: Lars Christensen
Det italienske brokonsortium bag byggeriet af den nye Storstrømsbro tabte retssagen til Marius Pedersen A/S. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Italiensk brobygger må hoste op med millioner til dansk firma

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Italiensk brobygger må hoste op med millioner til dansk firma
Vordingborg - 22. april 2021 kl. 11:53

I 2018 indgik renovationsfirmaet Marius Pedersen på Fyn kontrakt med det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV), der bygger den nye Storstrømsbro.

Men i foråret 2020 blev parterne uenige, og SBJV stoppede med at betale. Det fik Marius Pedersen til at slæbe konsortiet i retten, og nu er der faldet dom.

Retten i Nykøbing Falster er kommet frem til, at SBJV skal betale 4,2 millioner kroner til Marius Pedersen. Herudover skal de italienske brobyggere betale over 750.000 kroner i renteudgifter og 300.000 kroner i sagsomkostninger. Altså en samlet regning på 5,2 millioner kroner.

Det skriver Fagbladet 3F.
- Vi er godt tilfredse med dommen, for vi har fået 100 procent medhold i, at vi skulle have penge for alle de ydelser, vi har leveret, siger Simon Clausen administrerende direktør i Marius Pedersen, til Fagbladet 3F.

Årsagen, til at SBJV ikke har villet betale regningerne, skyldes ifølge pressetalsmand Christian Lemvigh, at man mente, at Marius Pedersen sendte fakturaer for arbejde, der ikke var blevet udført.

Ifølge 3F har Christian Lemvigh ingen kommentarer til rettens afgørelse andet end, at det skyldige beløb er blevet betalt.

Marius Pedersens opgaver ved brobyggeriet har bestået i at fjerne byggeaffald, tømme toiletter, levere containere og bortkøre slam og forurenet jord. Virksomheden oplyser, at man ikke bære nag og gerne en anden gang indgår aftaler med SBJV.

Dog vil man bede om forudbetaling eller en bankgaranti.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk