8. august 2020
Vibeke Hellmann fra Orehoved gør sig klar til at sætte tænderne i en lun kanelsnegl. Foto: J.C. Borre Larsen
gallery icon

Se billedserie

Vibeke Hellmann fra Orehoved gør sig klar til at sætte tænderne i en lun kanelsnegl. Foto: J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen uge 28 uden kanelsnegle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen uge 28 uden kanelsnegle
Vordingborg - 09. juli 2020 kl. 15:19
Af J.C. Borre Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jo tættere man på Vordingborgs handelsstrøg kommer på Othello Konditoriet, desto mere begynder næseborerne at vibrere af en sød og krydret duft.

Selvom Vordingborg Festuge er aflyst på grund af risikoen for coronasmitte, kan man stadig få de friskbagte kanelsnegle, som bliver bagt i en ovn i selve gågaden.

- Da festugen blev aflyst, var der mange, der spurgte mig, om der så ikke kom nogen kanelsnegle i år, fortæller Jan Thomsen, der ejer bageriet.

Han grublede over det, og da folk blev ved med at spørge til kanelsneglene, tog han beslutningen.

- Vi gør det! Festuge eller ej, så skal der være kanelsnegle i uge 28, lyder det fra Jan Thomsen.

Køen ved snegleboden er ganske vist ikke så lang som i festugen, men der er alligevel en jævn strøm af kunder, som får fire lune snegle i en pose for 30 kroner, som de tager med på arbejdspladsen. Der er også dem, som nyder sneglene med en kop kaffe ved borde eller på en bænk, som eksempelvis Vibeke Hellmann fra Orehoved, der er i byen med søsteren Susanne og veninden Lone.

- Vi synes, at det er hyggeligt at mødes i Vordingborg, og selvfølgelig skal vi have kanelsnegle, siger Vibeke Hellmann.

En hemmelighed

Det var Jan Thomsens forgænger i bageriet, Bjarne Nielsen, der begyndte traditionen med lave kanelsnegle under Vordingborg Festuge.

- Jeg tror, at han begyndte i slutfirserne, og så er jeg kørt videre, siger Jan Thomsen.

Bagermesteren vil ikke røbe, hvor mange kanelsnegle, han sælger ved sit gadesalg.

- Jeg kan ikke huske det, smiler Jan Thomsen.

- Der må godt være lidt hemmelighedskræmmeri.

Billede

Ansatte i blå T-shirts sælger dagen lang
kanelsnegle fra en udendørsbod.
Foto: J.C. Borre Larsen 


Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk