20. februar 2019
Et stort tomt torv er blevet en smule mindre tomt med opsætningen af de mobile træmøbler, men der skal mere end møbler til at fylde torvet med liv. Foto: Lars Christensen
gallery icon

Se billedserie

Et stort tomt torv er blevet en smule mindre tomt med opsætningen af de mobile træmøbler, men der skal mere end møbler til at fylde torvet med liv. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indsats for mere liv på Slotstorvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indsats for mere liv på Slotstorvet
Vordingborg - 10. februar 2019 kl. 17:42
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et vindomsust torv, som det er svært at fylde med liv. Det er et velkendt problem i en lang række handelsbyer, skriver Sjællandske.

Sådan er billedet som bekendt også på Slotstorvet i Vordingborg, der aldrig for alvor har fundet sine ben at stå på efter den omfattende ombygning, der bandlyste p-pladserne fra området.

På den ene side kan de fleste byer kun misundeligt drømme om så stort et torv så tæt på bymidten til store begivenheder, men på den anden side står torvet alt for ofte gabende tomt.

Men det skal der nu ændres på. Bycentrum Vordingborg arbejder ihærdigt på et nyt tiltag, der skal sikre aktivitet på Slotstorvet hver eneste lørdag fra maj og frem til og med august.

- Det handler om at få så meget ud af torvet og dets muligheder. Det skal fyldes med aktivitet, forklarer event- og projektkonsulent Sacha Keller fra Bycentrum Vordingborg.

Man har af flere omgange tidligere forsøgt at få etableret torvehandel på Slotstorvet, men det er aldrig blevet nogen stor succes. Derfor er det heller ikke nødvendigvis stadepladser, som Bycentrum nu vil have lokket til torvet.

- Det kunne være veteranklubben eller en motorcykelklub, der vil mødes og vise deres køretøjer frem. Det kunne også være et loppemarked, hoppeborge eller noget helt tredje, forklarer eventkonsulenten, der meget gerne hører fra aktører, der kunne være interesseret i at stille op på torvet.

- Vi vil meget gerne benytte os af lokale foreninger og producenter. Det kunne være en lokal fodboldklub, der gerne ville spille en kamp på torvet. Folk må meget gerne byde ind, og så kan vi se, om vi kan lave et event ud af det, lyder det.

Også Bycentrums formand Mogens Larsen håber, at der kan komme mere gang i torvet.

- Der sker allerede en del på torvet, men nu vil vi forsøge at få sat det i system og få markedsført det, så folk kan se, at der er liv på torvet, forklarer han til Sjællandske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk