9. juli 2020
Redaktør Pancras Dijk står her sammen med fotograf Rutger Geerling. De to mænd fra National Geographic har sat sig for sammen at skabe en større reportage om Møn til det ikoniske magasin, og så er klinten ikke til at komme udenom.Foto: Lars Christensen
gallery icon

Se billedserie

Redaktør Pancras Dijk står her sammen med fotograf Rutger Geerling. De to mænd fra National Geographic har sat sig for sammen at skabe en større reportage om Møn til det ikoniske magasin, og så er klinten ikke til at komme udenom.Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ikonisk magasin besøger Møn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikonisk magasin besøger Møn
Vordingborg - 20. marts 2018 kl. 11:29
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har taget læserne med på rejst rundt til næsten alle afkroge af kloden. Dækket bjergtagende naturoplevelser i alle verdens hjørner. Men nu retter det fokus på Møn.

Det verdenskendte magasin National Geographic har fået øjenene op for øens herligheder, og nu skal det deles med magasinets læsere.

Det er første gang siden 60'erne, at magasinet besøger Møn, og dengang var det kun som en del af samlet artikel om Danmark. Faktisk er det første gang i magasinets historie, at der fokuseres på et bestemt geografisk område i Danmark.

- Det er ret usædvanligt at få dem på besøg. Sidste år kom de for at skrive om Danmark som et af de lykkeligste lande i verden. De har før været her for at skrive om Vikinger. Men det kan gå flere år imellem, og det har altid været generelle artikler, forklarer Karen Gunn, redaktør for den danske udgave af magasinet.

I de seneste dage har Ole Eskling ageret turguide for en journalist og en fotograf fra det ikoniske magasin. Med weekendens stormvejr har de fået mulighed for at se øen fra sin allermest stormomsuste side.

Det er Pancras Dijk selv, der fik idéen til at besøge Møn, efter han hørte om Dark Sky-projektet på øen.

- Jeg stødte på Dark Sky et andet sted i Europa for nogle år siden og blev slået helt bagover af det. Jeg bor selv i Amsterdam, og jeg ser overhovedet ikke stjernerne. Det gik op for mig, hvor stor en oplevelse, det er, forklarer redaktøren og tilføjer, at den mønske nattehimmel kun er indgangsvinklen til en større reportage om Møn med klinten, biosfæreprojektet og bæredygtig turisme.

Ved sin side har Pancras Dijk den anerkendte fotograf Rutger Geerling, der har rejst jorden rundt. På de få dage i Danmark er han faldet pladask for Møn.

- Det er svært at sætte nummer på, men Møn er helt oppe i toppen af listen, lyder det fra den imponerede fotograf.

Det er planen, at Møn-reportagen skal udkomme med september-nummeret af National Geographic Traveler.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk