26. oktober 2021
Næste år kan Henrik Pape Hansen måske se frem til en længere svarfrist ved budgethøringen.Foto: Lars Kleist
Næste år kan Henrik Pape Hansen måske se frem til en længere svarfrist ved budgethøringen.Foto: Lars Kleist
Foto: Lars Kleist
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Idrætsråd utilfreds med høringsfrist til budget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Idrætsråd utilfreds med høringsfrist til budget
Vordingborg - 16. september 2021 kl. 08:01
Af Henriik Ekberghenrik.ekberg@sn.dk

Vordingborg Idrætsråd er høringsberettiget i forhold til budgetlægningen - men rådet klager over svarfristen.

- Som sagt så mange gange før, virker denne høring som en skueproces, så man med sindsro kan sætte ved at demokratiet og borgerinddragelsen fungerer.

Sådan lyder det i et svar fra idrætsrådet til Vordingborg Kommune, der som høringsberettiget organisation har haft mulighed for at kommentere kommunens budgetforslag 2021-2025.

- Som vi har opponeret imod flere år i træk, finder vi det praktisk talt umuligt at komme med et seriøst høringssvar, skriver idrætsrådet.

Problemet har i flere år været en alt for kort tidsfrist. Idrætsrådet fik i år budgetforslaget 30. august og havde frist til 6. september klokken 12 for at komme med svar.

- Alene det at samle idrætsrådet på så kort tid er umuligt. Og hvis vi har spørgsmål til det fremsendte, så er det også umuligt at få nogen i tale, som kan forklare og uddybe tallene, lyder det i høringssvaret.

- Det er til grin og stærkt utilfredsstillende at det har været sådan - i hvert fald de sidste 5-6 år, uddyber idrætsrådets formand Henrik Pape Hansen.

Jesper Kjærulff, chef for Afdeling for Kultur og Fritid i Vordingborg Kommune har forståelse for kritikken.

- De har en pointe. Det er selvfølgelig et spørgsmål om, hvornår vi kan sende det ud. Men jeg medgiver, at det er en kort frist, så vi vil bestræbe os på at gøre det bedre til næste år, siger han.

Priser og vælgermøde

Vordingborg Idrætsråd holdt tirsdag den 7. september en corona-udsat generalforsamling og fik valgt en ny bestyrelse som ikke bød på nogle store ændringer. Formand er Henrik Pape Hansen, kasserer er Ole Madsen, næstformand er Lars Kleist og ellers tegnes resten af bestyrelsen af Jan Clausen, Ulla Røngaard og Allan Søefelt.

De næste større arrangementer i idrætsrådets kalender er uddelingen af årets idrætspriser i Vordingborg Kommune den 14. oktober i Mønshallerne og et vælgermøde den 25. oktober i DGI-huset.

- Her er temaet idræt i Vordingborg Kommune og alle opstillede partier vil få lejlighed til at lufte deres holdninger til idræt i vores kommune, oplyses det i referatet fra Vordingborg Idrætsråds generalforsamling.

Indstil kandidater idrætspriserne

Mandag 20. september er sidste frist for at komme i betragtning til en sand pengeregn, når Vordingborg Idrætsråd og Vordingborg Kommune i samarbejde med Øernes Revision, SuperBrugsen Lendemark og Møns Bank hædrer lokalidrætten. Det sker torsdag 14. oktober, hvor Mønshallerne lægger hus til en stor fest - med kontante anerkendelser i udsigt.

Men du kan være med til at indstille kandidater til priserne, der samlet set løber op i 120.000 kroner

Kandidater skal indstilles senest mandag 20. september til Vordingborg Idrætsråd på info@vordingborgidrætsråd.dk. Vedhæft gerne billeder eller videoklip.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk